{"id":112,"date":"2013-01-07T20:09:08","date_gmt":"2013-01-07T19:09:08","guid":{"rendered":"http:\/\/esmannandersen.dk\/?p=112"},"modified":"2012-12-27T20:13:33","modified_gmt":"2012-12-27T19:13:33","slug":"anerkendelse-er-mere-end-et-skilt-pa-vaeggen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/esmannandersen.dk\/?p=112","title":{"rendered":"Anerkendelse er mere end et skilt p\u00e5 v\u00e6ggen"},"content":{"rendered":"<p><strong><\/strong>I november skrev jeg et <a title=\"Godt g\u00e5et \u2013 om kunsten at give komplimenter\" href=\"http:\/\/esmannandersen.dk\/?p=95\">indl\u00e6g<\/a> om kunsten at give komplimenter. Min konklusion var, at chefens evne til at rose sine medarbejdere, betyder meget for medarbejdernes tilfredshed p\u00e5 jobbet.<\/p>\n<p>Det er selvf\u00f8lgelig ikke noget, jeg har fundet p\u00e5. Andre har ogs\u00e5 set mulighederne, og flere virksomheder har gennem \u00e5rene indf\u00f8rt forskellige former for formelle systemer til anerkendelse af dygtige medarbejdere. Problemet er bare ofte, at de ikke virker. Rigtig anerkendelse af andre er nemlig ikke en videnskab. Det er en kunst. Det skal g\u00f8res p\u00e5 den helt rigtige m\u00e5de og p\u00e5 det helt rigtige tidspunkt.<\/p>\n<p>McDonald\u2019s kan blive k\u00e5ret til Danmarks bedste arbejdsplads, fordi de har ansatte, der synes det er fedt at blive k\u00e5ret til M\u00e5nedens Medarbejder, men de fleste danske arbejdspladser har medarbejdere, der till\u00e6gger anerkendelse mere v\u00e6rdi end et messingskilt p\u00e5 v\u00e6ggen.<\/p>\n<p>Jeg tror, at din ros rammer rigtigt, hvis du husker fem simple ting:<\/p>\n<p><strong>Alle er forskellige<\/strong>. Nogle medarbejdere elsker at f\u00e5 ros offentligt, mens andre foretr\u00e6kker en mere diskret anerkendelse. Hvis anerkendelsen skal have den \u00f8nskede effekt, er man som leder n\u00f8dt til at finde ud af, hvordan hver enkelt medarbejder foretr\u00e6kker at blive anerkendt.<\/p>\n<p><strong>V\u00e6r konkret<\/strong>. I stedet for at fort\u00e6lle en medarbejder, <em>at<\/em> han g\u00f8r det godt, skal du fort\u00e6lle ham, <em>hvad<\/em> det er han g\u00f8r godt. For det f\u00f8rste viser du, at du interesserer dig for hans arbejde, og for det andet ved han lige pr\u00e6cis, hvad han skal g\u00f8re n\u00e6ste gang.<\/p>\n<p><strong>G\u00f8r det nu<\/strong>. Jo l\u00e6ngere der g\u00e5r mellem en indsats, der er v\u00e6rd at rose, og den faktiske ros for indsatsen, jo mindre effekt har den. Hvis du roser noget, der er rosv\u00e6rdigt, er det aldrig for sent. I det hele taget skal du anerkende andre s\u00e5 ofte du kan, meen\u2026<\/p>\n<p><strong>V\u00e6r \u00e6rlig<\/strong>. Egentlig burde det v\u00e6re overfl\u00f8digt at n\u00e6vne, men det er bare en tom f\u00f8lelse at blive rost af en leder, der ikke ligner en der mener det.<\/p>\n<p><strong>V\u00e6r anerkendende<\/strong>. Du kan sagtens anerkende en medarbejder eller kollega, selvom du ikke roser. S\u00f8rg blot for, at din indgangsvinkel til m\u00f8der, dialoger m.m har et positivt, anerkendende udgangspunkt \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r du skal give negativ kritik.<\/p>\n<p>Hvis du skaber en anerkendende kultur f\u00e5r du gladere medarbejdere og du kan skabe en selvforst\u00e6rkende effekt. Hvis dine medarbejdere f\u00f8ler sig rost og anerkendt, vil de v\u00e6re gladere og mere produktive, og s\u00e5 er der mere, du kan rose og anerkende.<\/p>\n<div class=\"sharedaddy sd-sharing-enabled\"><div class=\"robots-nocontent sd-block sd-social sd-social-icon-text sd-sharing\"><h3 class=\"sd-title\">Del dette:<\/h3><div class=\"sd-content\"><ul><li class=\"share-facebook\"><a rel=\"nofollow noopener noreferrer\" data-shared=\"sharing-facebook-112\" class=\"share-facebook sd-button share-icon\" href=\"https:\/\/esmannandersen.dk\/?p=112&amp;share=facebook\" target=\"_blank\" title=\"Click to share on Facebook\"><span>Facebook<\/span><\/a><\/li><li class=\"share-linkedin\"><a rel=\"nofollow noopener noreferrer\" data-shared=\"sharing-linkedin-112\" class=\"share-linkedin sd-button share-icon\" href=\"https:\/\/esmannandersen.dk\/?p=112&amp;share=linkedin\" target=\"_blank\" title=\"Click to share on LinkedIn\"><span>LinkedIn<\/span><\/a><\/li><li class=\"share-twitter\"><a rel=\"nofollow noopener noreferrer\" data-shared=\"sharing-twitter-112\" class=\"share-twitter sd-button share-icon\" href=\"https:\/\/esmannandersen.dk\/?p=112&amp;share=twitter\" target=\"_blank\" title=\"Click to share on Twitter\"><span>Twitter<\/span><\/a><\/li><li class=\"share-end\"><\/li><\/ul><\/div><\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>I november skrev jeg et indl\u00e6g om kunsten at give komplimenter. Min konklusion var, at chefens evne til at rose sine medarbejdere, betyder meget for medarbejdernes tilfredshed p\u00e5 jobbet. Det er selvf\u00f8lgelig ikke noget, jeg har fundet p\u00e5. Andre har &hellip; <a href=\"https:\/\/esmannandersen.dk\/?p=112\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n<div class=\"sharedaddy sd-sharing-enabled\"><div class=\"robots-nocontent sd-block sd-social sd-social-icon-text sd-sharing\"><h3 class=\"sd-title\">Del dette:<\/h3><div class=\"sd-content\"><ul><li class=\"share-facebook\"><a rel=\"nofollow noopener noreferrer\" data-shared=\"sharing-facebook-112\" class=\"share-facebook sd-button share-icon\" href=\"https:\/\/esmannandersen.dk\/?p=112&amp;share=facebook\" target=\"_blank\" title=\"Click to share on Facebook\"><span>Facebook<\/span><\/a><\/li><li class=\"share-linkedin\"><a rel=\"nofollow noopener noreferrer\" data-shared=\"sharing-linkedin-112\" class=\"share-linkedin sd-button share-icon\" href=\"https:\/\/esmannandersen.dk\/?p=112&amp;share=linkedin\" target=\"_blank\" title=\"Click to share on LinkedIn\"><span>LinkedIn<\/span><\/a><\/li><li class=\"share-twitter\"><a rel=\"nofollow noopener noreferrer\" data-shared=\"sharing-twitter-112\" class=\"share-twitter sd-button share-icon\" href=\"https:\/\/esmannandersen.dk\/?p=112&amp;share=twitter\" target=\"_blank\" title=\"Click to share on Twitter\"><span>Twitter<\/span><\/a><\/li><li class=\"share-end\"><\/li><\/ul><\/div><\/div><\/div>","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false},"categories":[30,34],"tags":[35,93,36,31],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p2oXcW-1O","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/esmannandersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/112"}],"collection":[{"href":"https:\/\/esmannandersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/esmannandersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/esmannandersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/esmannandersen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=112"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/esmannandersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/112\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":113,"href":"https:\/\/esmannandersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/112\/revisions\/113"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/esmannandersen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=112"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/esmannandersen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=112"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/esmannandersen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=112"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}