Jeg tror de fleste er utrygge ved at bede om mere i l\u00f8n. En helt uformel unders\u00f8gelse jeg i sidste uge lavede blandt en gruppe af venner, viste at halvdelen af dem aldrig aktivt havde bedt om en l\u00f8nforh\u00f8jelse. Af de 12 jeg spurgte, var der endda 3, der mente at det ville blive taget ilde op, hvis de \u00f8nskede mere i l\u00f8n. L\u00f8nforhandling bliver imidlertid mere og mere almindeligt og n\u00f8dvendigt, is\u00e6r for de, der ikke har en overenskomst til at regulere l\u00f8nnen. S\u00e5, hvad er den bedste m\u00e5de at bede om l\u00f8nforh\u00f8jelse?<\/p>\n
Kend dit m\u00e5l Du er ogs\u00e5 n\u00f8dt til at finde ud af, hvad du vil g\u00f8re, hvis dit \u00f8nske ikke bliver opfyldt. Er dit \u00f8nske ultimativt eller er du klar til at forhandle? Er du villig til at sige op, hvis du ikke f\u00e5r mindst 5.000 kr. mere om m\u00e5neden, eller er du indstillet p\u00e5 at acceptere mindre (m\u00e5ske ingenting)?<\/p>\n Hav argumenterne klar Sig, hvad du vil og ti stille T\u00e6nk ogs\u00e5 p\u00e5 kropssproget. N\u00e5r vi taler, sender vi et utal af ubevidste signaler, der kan afsl\u00f8re mere om vores hensigter end vi \u00f8nsker. Hvis du vil lyde overbevisende og trov\u00e6rdig skal du tale langsomt og tydeligt, mens du holder \u00f8jenkontakt.<\/p>\n Hvis du ikke f\u00e5r mere i l\u00f8n Sp\u00f8rg i stedet, hvad der skal til for at du kan f\u00e5 mere i l\u00f8n. Hvilke resultater skal du f.eks. n\u00e5? Foresl\u00e5 ogs\u00e5, at I allerede nu planl\u00e6gger et nyt m\u00f8de, hvor sp\u00f8rgsm\u00e5l tages op igen. Og husk s\u00e5 at lytte, s\u00e5 du forst\u00e5 de chefens argumenter. Det er jo dem, du skal tackle n\u00e6ste gang I skal forhandle.<\/p>\n
\n<\/strong>Hvad vil du bede om, og hvad vil du acceptere? I alle former for forhandling skal du vide, hvad du skal spille ud med og hvad du vil v\u00e6re tilfreds med. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 i en l\u00f8nforhandling, hvor jeg anbefaler, at du operer med tre bel\u00f8b. Det f\u00f8rste er den stigning, du vil finde acceptabel. Det andet er det, du starter med at bede om, og derfor er det h\u00f8jere end det f\u00f8rste. Det tredje bel\u00f8b er smertegr\u00e6nsen, alts\u00e5 det mindste du er villig til at acceptere.<\/p>\n
\n<\/strong>Du skal regne med, at det kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt at argumentere for dit l\u00f8n\u00f8nske. Derfor skal du have dine argumenter p\u00e5 plads inden du sp\u00f8rger chefen. Har du \u00f8get kvaliteten af dit arbejde, er v\u00e6rdien eller omfanget af det steget, har du udviklet dig fagligt, har du eftersl\u00e6b i forhold til kollegerne eller er det l\u00e6nge siden din l\u00f8n er steget?<\/p>\n
\n<\/strong>N\u00e5r du har fremf\u00f8rt dit l\u00f8n\u00f8nske og argumenterne for det, skal du tie stille og lade chefen svare. N\u00e5r vi er nerv\u00f8se eller ikke stoler p\u00e5 os selv, har vi en tendens til at gentage os selv for at g\u00f8re argumenterne kraftigere. Det virker imidlertid modsat.<\/p>\n
\n<\/strong>Tag den med ro. Hvis du bliver synligt vred eller irriteret risikerer du ikke bare at miste muligheden for l\u00f8nforh\u00f8jelse her og nu, men ogs\u00e5 at dit generelle forhold til chefen forv\u00e6rres.<\/p>\nDel dette:<\/h3>