{"id":49,"date":"2012-05-07T20:26:29","date_gmt":"2012-05-07T18:26:29","guid":{"rendered":"http:\/\/esmannandersen.dk\/?p=49"},"modified":"2012-04-24T20:27:51","modified_gmt":"2012-04-24T18:27:51","slug":"coaching-er-so-last-year","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/esmannandersen.dk\/?p=49","title":{"rendered":"Coaching er SO last year"},"content":{"rendered":"

I nogle \u00e5r har coaching v\u00e6ret et af de helt store modeord inden for arbejdslivet. Forleden l\u00e6ste jeg i det svenske magasin Chef<\/em>, at det ikke l\u00e6ngere er tilf\u00e6ldet hinsidan.I stedet kalder mange svenske vejledere sig noget andet. For eksempel ledertr\u00e6ner<\/em> eller facilitator<\/em>. Hvorfor? Jo, titlen er alt for belastet.<\/p>\n

Ikke bare i Sverige, men ogs\u00e5 i Danmark er der rigtig mange, der faldbyder deres ydelser med udgangspunkt i en titel som coach. Jeg kender mange af dem, og har arbejdet sammen med en del. Jeg har m\u00f8dt mange dygtige coaches, der er i stand til at g\u00f8re en forskel for andre, men jeg har sandt for dyden ogs\u00e5 m\u00f8dt en del, som jeg meget n\u00f8dig – faktisk under ingen omst\u00e6ndigheder – vil give ansvaret for at vejlede andre mennesker. Jeg taler blandt andet om de mange deltidscoaches, der ved siden af et job som autoophugger eller damefris\u00f8r har taget et brevkursus i coaching – typisk fordi de selv har v\u00e6ret i en krise, hvilket aldrig er et godt udgangspunkt for at hj\u00e6lpe andre.<\/p>\n

Det er alt for let, at f\u00e5 lov til at pr\u00f8ve sin lommefilosofiske tankegang af p\u00e5 sagesl\u00f8se, blot fordi man kalder sig coach. Nogle coaches arbejder s\u00e5 meget ud fra egen erfaring, at de fungerer som profeter for deres egen l\u00e6re. For dem er coaching deres egen proces, hvor det i virkeligheden handler om den, der coaches. En god coach er ydmyg, giver dig plads og fors\u00f8ger at finde frem til de l\u00f8sninger, der er dine egne. En d\u00e5rlig coach siger “Det lykkedes for mig, s\u00e5 kan det ogs\u00e5 lykkes for dig”.<\/p>\n

Der er to \u00e5benlyse farer ved amat\u00f8rcoaching:
\nFor det f\u00f8rste, at den slet ingen effekt har.
\nFor det andet, at den har en helt anden effekt end tilsigtet. Coaching kan have en vis terapeutisk effekt eftersom den forandrer dit syn p\u00e5 dig selv, og det er der coaches der slet ikke har kompetencer til at h\u00e5ndtere. Den gode coach forst\u00e5r at skelne mellem coaching og terapi. Den d\u00e5rlige coach kender ikke forskellen.<\/p>\n

De mange dygtige coaches g\u00f8r et godt arbejde. De hj\u00e6lper og st\u00f8tter mennesker, der har brug for det. Det kan f.eks. v\u00e6re i forbindelse med forandringer i joblivet, misbrug eller kriser. Jeg synes bare der er behov for, at vi omt\u00e6nker begreberne og er forsigtige med at bruge samlebetegnelsen coaching, der har mistet sin trov\u00e6rdig til skade for de dygtige folk, der faktisk er i stand til at g\u00f8re en forskel.<\/p>\n

Del dette:<\/h3>