Ny podcast om karriereudvikling

Blandt de mange fede ting IDA laver, er nu også en serie af podcasts om teknologi, viden, karriere og personlig udvikling. Den seneste, der handler om karriereudvikling og jobsøgning, er netop offentliggjort.

Du kan blandt andet høre mine betragtninger om de særlige udfordringer og muligheder, der er forbundet med at få job og gøre karriere som ingeniør. Du kan også høre mig fortælle om nogle af de mest relevante redskaber til jobsøgning. Og så runder vi også lige nogle af udfordringerne på et arbejdsmarked i hastig forandring.

Du kan lytte til podcasten og læse show notes her.

P.S.: Vidste du i øvrigt, at IDA er på vej med et ugentlig podcast om teknologi, start-ups og den nyeste forskning. Vært på Techtopia bliver Henrik Føhns – kendt fra Harddisken.

Udgivet i Arbejdsliv, Arbejdsmarked, Jobsøgning, Uncategorized | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Held er ikke en strategi

Da jeg for ganske nylig skiftede job, var der er en kollega, der lykønskede mig og sagde ”hvor er du heldig”. Men det havde hun jo ikke ret i. At jeg havde fået et nyt godt job, var ikke – i hvert fald ikke ret meget – et spørgsmål om held. Jeg fik jobbet, fordi jeg var målrettet, koncentreret og kompetent.

Min kollegas reaktion fik mig imidlertid til at tænke på, hvad det er der gør, at nogle mennesker tilsyneladende har nemmere ved at gøre sig attraktive for nye arbejdsgivere end andre med samme kvalifikationer og baggrund. Er det bare held, eller skal der mere til?

Jeg tror du kan opsøge heldet. Hvis du har en defensiv tankegang og tænker at det bliver svært at finde et nyt job, sender du helt sikkert ikke de signaler eller gør de ting, der kan hjælpe dig videre. Hvis du omvendt både tænker og viser, at det bliver en spændende proces, er jeg sikker på at heldet har nemmere ved at finde frem til dig.

Hvis du vil skabe dit eget held, er der fire ting, du skal gøre.

Lav en plan

En plan for din jobsøgning er en meget pragmatisk måde at opsøge heldet. Planen skal indeholde et klart defineret jobmål, en detaljeret beskrivelse af de handlinger, der skal til, samt en oversigt over de metoder og teknikker, du vil bruge.

Vær til stede

Inden du graver dig alt for meget ned i planen og får tunnelsyn, skal du huske at komme op efter luft af og til. Du skal med andre ord vise dig for andre og være til stede. Du skal netværke og være åben for, at der kan være flere måder at nå dit mål. Vær opmærksom på, hvad der ellers dukker op. Hvis du fokuserer for meget på, hvad du har planlagt at gøre, risikerer du at overse muligheder, der ellers ligger lige for næsen af dig. Når du netværker, får du masser af input, der ikke ved første øjekast er specielt interessante, men som du alligevel skal udforske. Du ved aldrig, hvad de kan føre til.

Regn med at vinde

Der var engang en psykolog, der sagde til mig, at det er svært at være sur, mens man siger til sig selv at man er glad. Om det passer, ved jeg ikke, men jeg ved at det hjælper på heldet, hvis du fokuserer på det positive i din jobsøgningsproces. Du skal fejre succeserne og tale om, hvordan din verden ser ud, når du har fået dit nye job. Tro mig, det er ikke bare floskler. Det virker!

Accepter, at det ikke altid går godt

Det sidste råd er enkelt. Tingene går ikke altid din vej og du kommer til at opleve modgang. Når det sker er der ikke andet at gøre, end at fokusere på de positive resultater, strategien før eller siden vil føre til, hvis du holder fast i den. Din strategi lykkes ikke altid, og netop derfor skal du have en.

For husk: Held er ikke en strategi!

Udgivet i Arbejdsliv, Arbejdsmarked, Jobsøgning | Tagget , , | Skriv en kommentar

Nej, jeg kan ikke skaffe dig et job

Jeg fik en invitation via LinkedIn:

”Kære Morten Esmann. Jeg er desværre blevet opsagt for nylig og er derfor i gang med at søge nyt job. Jeg tænkte, at der måske er muligheder der, hvor du arbejder. I så fald vil jeg bede dig om, at tænke på mig. Jeg vil også gerne komme til et møde med dig, hvis det har interesse.”

Hun har begrundet sin invitation, og det er den allerførste forudsætning for at jeg overhovedet interesserer mig for henvendelser fra fremmede.

Alligevel var min første indskydelse at ignorere henvendelsen. Jeg kendte ikke personen, der skrev til mig, jeg vidste ikke, hvorfor hun netop havde valgt at skrive til mig (havde hun i øvrigt skrevet målrettet til mig, eller var der tale om en copy-paste tekst?). Det fremgik ikke, hvilken type job hun søgte, og egentligt vidste jeg ikke, hvad hun ville. Altså, bortset fra at få et job, hvilket nærmest var det eneste, jeg ikke kunne hjælpe hende med. Det var et rigtig godt eksempel på dårligt netværksarbejde.

Min faglige interesse blandet med lidt nysgerrighed gjorde, at jeg skrev tilbage og spurgte, hvad hun ville. Det viste sig, at hun havde et ønske om at komme til at arbejde med karriereudvikling, og havde hørt om mig fra en tidligere kollega, der mente, at jeg måske kunne hjælpe. Hvis jeg havde fået de oplysninger fra starten, var jeg helt sikkert mere indstillet på at hjælpe hende med nogle ideer og et par navne. Nu var hun bare heldig, at jeg den dag havde tid til at reagere på en upersonlig henvendelse.

Når nogen spørger mig om noget, er min naturlige reaktion et ønske om at kunne give et godt svar. Når nogen spørger mig om et job, er der ikke noget, jeg hellere vil, end at finde et til dem. Det er bare ikke ret tit, jeg kan. Og når jeg ikke kan opfylde en andens ønske, giver jeg sjældent noget konstruktivt svar. Det er sikkert ikke bare mig, der neutralt vil svare: ”Vi har desværre ingen ledige stillinger lige nu”. Og så er personen i den anden ende jo ikke kommet et skridt længere. Nærmest tværtimod, for hun har (op)brugt en netværkskontakt, der kunne have været nyttig,

Vi lever i en tid stærkt præget af online fællesskabernes lokkende tilbud om hurtig kontakt til hvem som helst. Jeg anbefaler, at man tænker sig om. Hvis du bruger upersonlige metoder til at få kontakt med et andet menneske, er det ekstra vigtigt, at du gør din henvendelse personlig og vedkommende. Hvis du sender en upersonlig standardhenvendelse, er det nøjagtigt, hvad du får igen.

Hjælp mig med at hjælpe dig
Fortæl mig, hvem du er og hvad jeg kan gøre for dig. Jeg har måske ikke et job til dig nu, men hvis du henvender dig på den rigtige måde, med den rigtige information, er det nemmere for mig at se, hvor jeg kan hjælpe dig. Og måske husker jeg dig, når jeg faktisk har et job på hånden.

Hvis vi ikke kender hinanden, og du vil spørge om min hjælp, er mine råd følgende:

  • Gå forsigtigt til værks. Forklar tydeligt, hvorfor du henvender dig til netop mig. Har vi mødtes før, skal du nævne hvor.
  • Gør det let for mig at svare dig. Skriv tre-fire linjer om din baggrund målrettet mig, så det er nemmere for mig at målrette mit svar.
  • Gør dit ønske tydeligt. Skriv præcis, hvad du har brug for hjælp til. ”Jeg ved, du har arbejdet som karriererådgiver i mange år og jeg tænkte, at du måske kan give mig nogle ideer til, hvordan jeg kan udvikle mig i samme retning. Måske kender du nogle virksomheder, jeg kunne tage kontakt til”.
  • Spørg ikke efter et job. Hvis du ikke kender mig ret godt, kender jeg jo heller ikke dig og vil med stor sandsynlighed ikke sætte mit navn på spil ved at anbefale dig til en virksomhed.

Hvordan henvender du dig, når du bruger netværket til jobsøgning? Har du nogen gode tips, du vil dele?

Oprindeligt postet på IAKs blog i juli 2011.

Udgivet i Jobsøgning, Netværk | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Sælg dig selv til en telefonsvarer

Jeg synes det er en god ide, at du ringer og får information, inden du søger et job. Hvis du har læst de seneste ugers indlæg, er du nok ikke i tvivl om det.

Hvis du også har fulgt mine råd, har du sikkert været ude for, at du ikke får fat i kontaktpersonen, men vedkommendes telefonsvarer. Derfor tænker jeg, at det kan være nyttigt på forhånd at overveje, hvad man skal sige. At du skal sige noget er nemlig ikke til diskussion. Læg ikke røret på uden at indtale en besked.

Start med detaljerne. Nævn først dit navn og den stilling, du ringer angående. Fortæl derefter, hvorfor du ringer. Hvad er det, du gerne vil have information om?.

Du skal sige tilstrækkeligt, til at man kan adskille dig fra de andre ansøger. Det kan være så enkelt som:

Jeg hedder Morten Esmann og har set, at I søger en bygningsingeniør med speciale i energimålinger. Det er præcis den type job, jeg foretrækker, men inden jeg sender min ansøgning er der nogle spørgsmål om opgavernes karakter, jeg gerne vil tale med dig om.

En typisk fejl er, at man er for kedelig og siger for lidt på en telefonsvarer. Ud over ovenstående er der i hvert fald plads til en sætning mere. Det kunne være noget i retning af ”hvis du kan bruge en ingeniør, der brænder for klimavenligt byggeri, passer vi godt sammen.”

Slut af med noget i retning af ”..mit nummer er xx, og du er velkommen til at ringe, men jeg vil under alle omstændigheder ringe tilbage til dig senere.

Har du overvejet, hvordan du præsenterer dig bedst på en telefonsvarer? Eller hvad med din egen telefonsvarerbesked. Lyder den professionel?

Udgivet i Jobsøgning | Tagget , | Skriv en kommentar

Hvad spørger du om, når du ringer?

Forleden skrev jeg om udfordringerne ved at ringe til en potentiel arbejdsgiver. Mange finder det svært at ringe – selvom arbejdsgiveren faktisk har opfordret til det i jobannoncen.

I seneste indlæg lovede jeg at komme med eksempler på konkrete spørgsmål du kan stille, så here goes…

Mit første og vigtigste råd går på, hvad du ikke skal gøre. Du skal nemlig ikke spørge om du kan få jobbet. Du skal heller ikke spørge, om det kan betale sig at søge jobbet. Selvom du tror, at dine kompetencer ikke helt matcher ønskerne i opslaget, bør du søge alligevel, hvis du mener, at jobbet er interessant og relevant. Desuden giver det jo heller ikke særlig meget kredit, hvis du signalerer, at du måske ikke rigtigt orker at søge. Hvad tror du så svaret bliver?

Til gengæld skal du stille spørgsmål, der giver dig viden og information, som kan gøre din ansøgning endnu mere målrettet og præcis. Hvis du samtidig stiller spørgsmål, der viser, at du har reflekteret over, hvordan du kan passe ind i jobbet, øger det chancen for, at der bliver lagt mærke til dig. Arbejdsgiveren kan høre, at du er interesseret og har en reel grund til at ringe.

Hvad du så skal spørge om, kommer mest af alt an på, hvad du gerne vil vide. En tommelfingerregel er dog, at du skal stille åbne spørgsmål. Kan man nemt svare ja eller nej på dine spørgsmål, får du ikke meget at vide.

Ellers vil jeg anbefale dig spørgsmål som:

  • Hvilke af de nævnte opgaver fylder mest?
  • Er der kompetencer, du især gerne vil have, at jeg fremhæver i ansøgningen?
  • Hvilke opgaver vil jeg få i starten af min ansættelse?
  • Er der bestemte projekter, der ligger og venter på mig?
  • Hvad er succeskriterierne de første seks måneder?
  • Har I nogle særlige udfordringer, jeg skal være med til at løse?

Til sidst en opfordring: Du kan sagtens komme ud for, at bliver spurgt om din baggrund og erfaring. Derfor skal du have din korte, målrettede præsentation klar. Du skal vide, hvad du vil sige, når du bliver spurgt.

Hvilke spørgsmål stiller du, når du ringer?

Udgivet i Jobsøgning | Tagget | Skriv en kommentar

Kan det betale sig at ringe, før du søger job?

– Hvis bare der var flere, der ringede, ville jeg få nogle bedre ansøgninger.

Så klart var svaret, da jeg spurgte en tidligere kollega, der som afdelingsleder i en IT-virksomhed ansatte seks nye medarbejdere sidste år. Til hver af stillingerne fik han mellem 75 og 200 ansøgninger. Han havde i hver eneste jobannonce skrevet sit telefonnummer, så potentielle ansøgere kunne ringe til ham. Det gjorde under 20 %.

Langt de fleste finder det udfordrende at ringe til en potentiel arbejdsgiver. Mennesker, der uden videre kan tilbringe både halve og hele timer med at sludre med bekendte i telefonen, bliver pludseligt tilbageholdende, når det er et job, der er på spil.

Det er egentligt ikke så mærkeligt, for det er jo en afgørende samtale, hvis den kan føre til et job, og hvad nu, hvis man dummer sig? Nogle er måske utrygge ved at sælge sig selv, mens andre har haft en negativ oplevelse med en arbejdsgiver, der ikke var interesseret i et opkald. Det må bare ikke få den konsekvens, at du ikke ringer, inden du skriver ansøgningen. Det en nødvendig samtale, fordi den netop kan øge mulighederne for at få jobbet.

Det er helt normalt, at stille sig spørgsmål som f.eks.

  • Kan jeg tillade mig at ringe?
  • Bliver de ikke sure over, at jeg forstyrrer?
  • Gider de overhovedet tale med mig?

Min erfaring, og det jeg hører fra folk, der bruger telefonen som et aktivt redskab i deres jobsøgning, siger mig at svarene er klare: Ja, Nej og Ja.

Husk blot, at du får den bedste respons, hvis den person, du taler med, får det indtryk, at du ringer for at få mere at vide om jobbet, og ikke bare for at gøre opmærksom på dig selv. Det sidste giver minuspoint, mens det første signalerer oprigtig interesse. Desuden understøtter nogle relevante spørgsmål det egentlige mål med at ringe, nemlig at blive klogere.

Dit mål er at få information om jobbet, der ikke fremgår af jobannoncen, og som kan gøre det nemmere for dig at skrive en målrettet ansøgning – og en ansøgning, der skiller sig ud fra de andre, fordi du ved noget andre ansøgere ikke ved. Hvis du stiller de rigtige spørgsmål, øger du dit kendskab til arbejdsgiverens behov og motiver.

Hvad skal du så spørge om? Hvilke spørgsmål giver dig den bedste viden? Jeg kommer med nogle bud i mit næste indlæg, men lad mig allerede nu høre fra dig, hvis du har nogle gode ideer.

Udgivet i Jobsøgning | Tagget , | 1 kommentar

Sådan får du (ikke) succes på jobmesser

Der bliver holdt mange jobmesser for studerende. Det er en god mulighed for at få kontakt til interessante virksomheder og det er en perfekt lejlighed til at gøre sig bemærket. Med den rigtige forberedelse kan man på en jobmesse få mange gode kontakter, interessante samtaler og i bedste fald et nyt job.

Den 13. marts er jeg inviteret til at holde oplæg for de studerende på SDU TEK om, hvordan de får mest muligt ud af de jobmesser, der holdes for dem i dette forår. Det skal jeg nok gøre, men for ikke at afsløre alle mine guldkorn, er her mine fem bedste råd, hvis du vil spilde tiden på en jobmesse.

1) Behøver man at planlægge et messebesøg? Nej, det er da noget man bestemmer sig for samme morgen. Og det er vel også lige meget om messen er fagrelevant. Man får sikkert en fin goodie bag alligevel. Og det kan jo også være, der dumper en mulighed for et nyt job ned fra oven.

2) Det er i det hele taget kun begyndere, der forbereder sig på en jobmesse. Det er slet ikke nødvendigt. Der er ingen grund til at overveje, hvilke virksomheder, du helst vil tale med, og der er da slet ingen grund til at planlægge, hvordan du vil præsentere dig selv. Man kan vel improvisere.

3) Når det drejer sig om at få et job, og gøre et godt indtryk over for potentielle arbejdsgivere, er din fremtræden ligegyldig. Dine slidte jeans og T-shirten fra i går får dig ikke til at ligne en useriøs ansøger. Arbejdsgiverne kan sagtens gennemskue dit talent alligevel. Og hvorfor signalere, at du har tænkt over påklædningen, hvis du ligner en, der har fundet konfirmationstøjet frem?

4) Hvorfor tage et visitkort eller et fint CV med på en jobmesse. Det koster jo en formue i printerblæk. Desuden er det jo din vindende personlighed, arbejdsgiverne vil huske efter messen, og ikke dit CV, der garanteret bare bliver smidt ud sammen med overskydende reklamemateriale

5) Helt ærligt. Hvem kommer på messer for at knytte kontakter? Det handler om at se og lytte, og der er ingen grund til at sige noget selv. Lad være med at indlade dig på samtaler, det være sig med virksomheder eller andre messegæster. Pas frem for alt på folk, der er i samme branche som dig.

Hvis du gør som jeg anbefaler, kan du få en hyggelig og helt uforpligtende dag, hvor du sikkert kan samle nogle håndfulde bolsjer, et par key hangers og få en gratis kop kaffe. Og så skete der da noget den dag.

Udgivet i Branding, Jobsøgning, Netværk | Tagget , , , , | 1 kommentar

Lær kunsten at rose dine medarbejdere

For nogle år siden skrev jeg et indlæg om at rose sine medarbejdere. Det har nu af forskellige omveje ført til en artikel i Berlingske Business, som du kan finde her.

Du vil blandt kunne læse denne udgangsbøn: “hvis dine medarbejdere føler sig rost og anerkendt, vil de være gladere og mere produktive, og så er der mere, du kan rose og anerkende. Er det ikke fremmed for dig, så fortsæt – og er du ikke god til at give ros, så er det bare med at gå i gang“.

Udgivet i Arbejdsliv, Ledelse | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Test dig selv: De 15 svære spørgsmål ved jobsamtalen

Hvad er din største svaghed? Bliver du nemt stresset? Hvad vil du have i løn?

Ved du, hvad du skal svare, når de svære spørgsmål dukker op til jobsamtalen?

Den største del af en jobsamtale handler om faglige emner, som hvor du har din erfaring fra, og hvordan du vil bruge den i jobbet. Du skal argumentere for, at du kan gøre en forskel. Denne del af samtalen ligger i forlængelse af dit cv og derfor er det den nemmeste (men også vigtigste) del af forberede.

Du vil imidlertid også komme ud for en anden type spørgsmål, som det er langt sværere at forberede. Det er spørgsmål, der går mere på dig som person, end på din viden og erfaring. Det er spørgsmål, hvor der ikke er en facitliste og hvor flere svar kan være gode. Få gode råd til jobsamtalens svære spørgsmål.

De personlige spørgsmål er et godt tegn
De svære spørgsmål er personlige og kommer tit samlet, og det kan få dem til at virke som en byge af angreb. Du skal imidlertid tage det som udtryk for, at arbejdsgiveren er interesseret i dig, selvom det i situationen godt kan være svært.

Erfaringer viser nemlig, at mange arbejdsgivere først begynder at stille de svære spørgsmål, når deres interesse er vakt. De vil vide mere!

Som rådgiver i IDA har jeg lavet en lille test, hvor du kan prøve dig selv af på 15 af de svære spørgsmål.

 

Udgivet i Jobsøgning, Rekruttering | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Den farlige komfortzone

Hvis man er i slutningen af arbejdslivet og samtidig jobsøgende, står man over for særlige udfordringer. Når man bliver tvunget ud i at søge et nyt job, er det sjældent en lækkerbisken i sig selv, men den nye situation kaster især nye og uvante spørgsmål af sig, hvis man er over 50 – eller i hvert fald i anden halvdel af arbejdslivet. Men hvad er det egentligt for udfordringer, vi taler om?

Først tror jeg vi skal skelne mellem to forskellige grupper af ældre jobsøgere. Der er dem, der selv har besluttet at søge nye udfordringer og der er dem, der ikke har begivet sig ud på jobmarkedet frivilligt. De oplever tit de samme udfordringer, men adskiller sig for det meste på ét punkt: Deres indstilling. De første er selvbevidste og godt motiverede, de glæder sig til det nye og opfatter jobsøgningen som en positiv og konstruktiv proces. Det er egenskaber, det kan være svært at vedligeholde, hvis man modvilligt er blevet jobsøgende – og især, hvis det viser sig at være svært at finde nyt job.

For begge grupper kan det være et problem, at den seneste ansøgning, de har skrevet, ligger en del år tilbage. Derfor kan de være usikre på, hvordan en ansøgning og et CV skal se ud i dag. For nogle er det tilmed en udfordring, at ansøgninger nu ofte indsendes online via rekrutteringssystemer, hvor man f.eks. skal skanne og uploade dokumenter.

Jeg tror imidlertid, at det største problem for de ældre jobsøgere er, at de gennem deres karriere har indrettet sig godt og derfor befinder sig i en slags komfortzone. Når de begiver sig ud i jobsøgningen skal de forlade den komfortzone og måske afprøve nogle grænser, de ikke kender. Nogle oplever et statustab, andre er bange for usikre forandringer, mens atter andre har svært ved at håndtere uvisheden. Det kan medføre, at de primært fokuserer på de negative aspekter ved situationen og derfor har svært ved også at se de muligheder ved at skifte job, der også er. Jo længere man har befundet sig i komfortzonen, jo tydeligere bliver denne reaktion. Det er mennesker, der indtil nu har haft styr på livet, og som mente at de kendte spillereglerne. Nu skal de så spille et spil, hvor reglerne er ændrede siden sidst og hvor der er flere spørgsmål end svar.

 

 

Udgivet i Arbejdsliv, Jobsøgning | Tagget , , , | Skriv en kommentar