Sælg dig selv til en telefonsvarer

Jeg synes det er en god ide, at du ringer og får information, inden du søger et job. Hvis du har læst de seneste ugers indlæg, er du nok ikke i tvivl om det.

Hvis du også har fulgt mine råd, har du sikkert været ude for, at du ikke får fat i kontaktpersonen, men vedkommendes telefonsvarer. Derfor tænker jeg, at det kan være nyttigt på forhånd at overveje, hvad man skal sige. At du skal sige noget er nemlig ikke til diskussion. Læg ikke røret på uden at indtale en besked.

Start med detaljerne. Nævn først dit navn og den stilling, du ringer angående. Fortæl derefter, hvorfor du ringer. Hvad er det, du gerne vil have information om?.

Du skal sige tilstrækkeligt, til at man kan adskille dig fra de andre ansøger. Det kan være så enkelt som:

Jeg hedder Morten Esmann og har set, at I søger en bygningsingeniør med speciale i energimålinger. Det er præcis den type job, jeg foretrækker, men inden jeg sender min ansøgning er der nogle spørgsmål om opgavernes karakter, jeg gerne vil tale med dig om.

En typisk fejl er, at man er for kedelig og siger for lidt på en telefonsvarer. Ud over ovenstående er der i hvert fald plads til en sætning mere. Det kunne være noget i retning af ”hvis du kan bruge en ingeniør, der brænder for klimavenligt byggeri, passer vi godt sammen.”

Slut af med noget i retning af ”..mit nummer er xx, og du er velkommen til at ringe, men jeg vil under alle omstændigheder ringe tilbage til dig senere.

Har du overvejet, hvordan du præsenterer dig bedst på en telefonsvarer? Eller hvad med din egen telefonsvarerbesked. Lyder den professionel?

Udgivet i Jobsøgning | Tagget , | Skriv en kommentar

Hvad spørger du om, når du ringer?

Forleden skrev jeg om udfordringerne ved at ringe til en potentiel arbejdsgiver. Mange finder det svært at ringe – selvom arbejdsgiveren faktisk har opfordret til det i jobannoncen.

I seneste indlæg lovede jeg at komme med eksempler på konkrete spørgsmål du kan stille, så here goes…

Mit første og vigtigste råd går på, hvad du ikke skal gøre. Du skal nemlig ikke spørge om du kan få jobbet. Du skal heller ikke spørge, om det kan betale sig at søge jobbet. Selvom du tror, at dine kompetencer ikke helt matcher ønskerne i opslaget, bør du søge alligevel, hvis du mener, at jobbet er interessant og relevant. Desuden giver det jo heller ikke særlig meget kredit, hvis du signalerer, at du måske ikke rigtigt orker at søge. Hvad tror du så svaret bliver?

Til gengæld skal du stille spørgsmål, der giver dig viden og information, som kan gøre din ansøgning endnu mere målrettet og præcis. Hvis du samtidig stiller spørgsmål, der viser, at du har reflekteret over, hvordan du kan passe ind i jobbet, øger det chancen for, at der bliver lagt mærke til dig. Arbejdsgiveren kan høre, at du er interesseret og har en reel grund til at ringe.

Hvad du så skal spørge om, kommer mest af alt an på, hvad du gerne vil vide. En tommelfingerregel er dog, at du skal stille åbne spørgsmål. Kan man nemt svare ja eller nej på dine spørgsmål, får du ikke meget at vide.

Ellers vil jeg anbefale dig spørgsmål som:

  • Hvilke af de nævnte opgaver fylder mest?
  • Er der kompetencer, du især gerne vil have, at jeg fremhæver i ansøgningen?
  • Hvilke opgaver vil jeg få i starten af min ansættelse?
  • Er der bestemte projekter, der ligger og venter på mig?
  • Hvad er succeskriterierne de første seks måneder?
  • Har I nogle særlige udfordringer, jeg skal være med til at løse?

Til sidst en opfordring: Du kan sagtens komme ud for, at bliver spurgt om din baggrund og erfaring. Derfor skal du have din korte, målrettede præsentation klar. Du skal vide, hvad du vil sige, når du bliver spurgt.

Hvilke spørgsmål stiller du, når du ringer?

Udgivet i Jobsøgning | Tagget | Skriv en kommentar

Kan det betale sig at ringe, før du søger job?

– Hvis bare der var flere, der ringede, ville jeg få nogle bedre ansøgninger.

Så klart var svaret, da jeg spurgte en tidligere kollega, der som afdelingsleder i en IT-virksomhed ansatte seks nye medarbejdere sidste år. Til hver af stillingerne fik han mellem 75 og 200 ansøgninger. Han havde i hver eneste jobannonce skrevet sit telefonnummer, så potentielle ansøgere kunne ringe til ham. Det gjorde under 20 %.

Langt de fleste finder det udfordrende at ringe til en potentiel arbejdsgiver. Mennesker, der uden videre kan tilbringe både halve og hele timer med at sludre med bekendte i telefonen, bliver pludseligt tilbageholdende, når det er et job, der er på spil.

Det er egentligt ikke så mærkeligt, for det er jo en afgørende samtale, hvis den kan føre til et job, og hvad nu, hvis man dummer sig? Nogle er måske utrygge ved at sælge sig selv, mens andre har haft en negativ oplevelse med en arbejdsgiver, der ikke var interesseret i et opkald. Det må bare ikke få den konsekvens, at du ikke ringer, inden du skriver ansøgningen. Det en nødvendig samtale, fordi den netop kan øge mulighederne for at få jobbet.

Det er helt normalt, at stille sig spørgsmål som f.eks.

  • Kan jeg tillade mig at ringe?
  • Bliver de ikke sure over, at jeg forstyrrer?
  • Gider de overhovedet tale med mig?

Min erfaring, og det jeg hører fra folk, der bruger telefonen som et aktivt redskab i deres jobsøgning, siger mig at svarene er klare: Ja, Nej og Ja.

Husk blot, at du får den bedste respons, hvis den person, du taler med, får det indtryk, at du ringer for at få mere at vide om jobbet, og ikke bare for at gøre opmærksom på dig selv. Det sidste giver minuspoint, mens det første signalerer oprigtig interesse. Desuden understøtter nogle relevante spørgsmål det egentlige mål med at ringe, nemlig at blive klogere.

Dit mål er at få information om jobbet, der ikke fremgår af jobannoncen, og som kan gøre det nemmere for dig at skrive en målrettet ansøgning – og en ansøgning, der skiller sig ud fra de andre, fordi du ved noget andre ansøgere ikke ved. Hvis du stiller de rigtige spørgsmål, øger du dit kendskab til arbejdsgiverens behov og motiver.

Hvad skal du så spørge om? Hvilke spørgsmål giver dig den bedste viden? Jeg kommer med nogle bud i mit næste indlæg, men lad mig allerede nu høre fra dig, hvis du har nogle gode ideer.

Udgivet i Jobsøgning | Tagget , | 1 kommentar

Sådan får du (ikke) succes på jobmesser

Der bliver holdt mange jobmesser for studerende. Det er en god mulighed for at få kontakt til interessante virksomheder og det er en perfekt lejlighed til at gøre sig bemærket. Med den rigtige forberedelse kan man på en jobmesse få mange gode kontakter, interessante samtaler og i bedste fald et nyt job.

Den 13. marts er jeg inviteret til at holde oplæg for de studerende på SDU TEK om, hvordan de får mest muligt ud af de jobmesser, der holdes for dem i dette forår. Det skal jeg nok gøre, men for ikke at afsløre alle mine guldkorn, er her mine fem bedste råd, hvis du vil spilde tiden på en jobmesse.

1) Behøver man at planlægge et messebesøg? Nej, det er da noget man bestemmer sig for samme morgen. Og det er vel også lige meget om messen er fagrelevant. Man får sikkert en fin goodie bag alligevel. Og det kan jo også være, der dumper en mulighed for et nyt job ned fra oven.

2) Det er i det hele taget kun begyndere, der forbereder sig på en jobmesse. Det er slet ikke nødvendigt. Der er ingen grund til at overveje, hvilke virksomheder, du helst vil tale med, og der er da slet ingen grund til at planlægge, hvordan du vil præsentere dig selv. Man kan vel improvisere.

3) Når det drejer sig om at få et job, og gøre et godt indtryk over for potentielle arbejdsgivere, er din fremtræden ligegyldig. Dine slidte jeans og T-shirten fra i går får dig ikke til at ligne en useriøs ansøger. Arbejdsgiverne kan sagtens gennemskue dit talent alligevel. Og hvorfor signalere, at du har tænkt over påklædningen, hvis du ligner en, der har fundet konfirmationstøjet frem?

4) Hvorfor tage et visitkort eller et fint CV med på en jobmesse. Det koster jo en formue i printerblæk. Desuden er det jo din vindende personlighed, arbejdsgiverne vil huske efter messen, og ikke dit CV, der garanteret bare bliver smidt ud sammen med overskydende reklamemateriale

5) Helt ærligt. Hvem kommer på messer for at knytte kontakter? Det handler om at se og lytte, og der er ingen grund til at sige noget selv. Lad være med at indlade dig på samtaler, det være sig med virksomheder eller andre messegæster. Pas frem for alt på folk, der er i samme branche som dig.

Hvis du gør som jeg anbefaler, kan du få en hyggelig og helt uforpligtende dag, hvor du sikkert kan samle nogle håndfulde bolsjer, et par key hangers og få en gratis kop kaffe. Og så skete der da noget den dag.

Udgivet i Branding, Jobsøgning, Netværk | Tagget , , , , | 1 kommentar

Lær kunsten at rose dine medarbejdere

For nogle år siden skrev jeg et indlæg om at rose sine medarbejdere. Det har nu af forskellige omveje ført til en artikel i Berlingske Business, som du kan finde her.

Du vil blandt kunne læse denne udgangsbøn: “hvis dine medarbejdere føler sig rost og anerkendt, vil de være gladere og mere produktive, og så er der mere, du kan rose og anerkende. Er det ikke fremmed for dig, så fortsæt – og er du ikke god til at give ros, så er det bare med at gå i gang“.

Udgivet i Arbejdsliv, Ledelse | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Test dig selv: De 15 svære spørgsmål ved jobsamtalen

Hvad er din største svaghed? Bliver du nemt stresset? Hvad vil du have i løn?

Ved du, hvad du skal svare, når de svære spørgsmål dukker op til jobsamtalen?

Den største del af en jobsamtale handler om faglige emner, som hvor du har din erfaring fra, og hvordan du vil bruge den i jobbet. Du skal argumentere for, at du kan gøre en forskel. Denne del af samtalen ligger i forlængelse af dit cv og derfor er det den nemmeste (men også vigtigste) del af forberede.

Du vil imidlertid også komme ud for en anden type spørgsmål, som det er langt sværere at forberede. Det er spørgsmål, der går mere på dig som person, end på din viden og erfaring. Det er spørgsmål, hvor der ikke er en facitliste og hvor flere svar kan være gode. Få gode råd til jobsamtalens svære spørgsmål.

De personlige spørgsmål er et godt tegn
De svære spørgsmål er personlige og kommer tit samlet, og det kan få dem til at virke som en byge af angreb. Du skal imidlertid tage det som udtryk for, at arbejdsgiveren er interesseret i dig, selvom det i situationen godt kan være svært.

Erfaringer viser nemlig, at mange arbejdsgivere først begynder at stille de svære spørgsmål, når deres interesse er vakt. De vil vide mere!

Som rådgiver i IDA har jeg lavet en lille test, hvor du kan prøve dig selv af på 15 af de svære spørgsmål.

 

Udgivet i Jobsøgning, Rekruttering | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Den farlige komfortzone

Hvis man er i slutningen af arbejdslivet og samtidig jobsøgende, står man over for særlige udfordringer. Når man bliver tvunget ud i at søge et nyt job, er det sjældent en lækkerbisken i sig selv, men den nye situation kaster især nye og uvante spørgsmål af sig, hvis man er over 50 – eller i hvert fald i anden halvdel af arbejdslivet. Men hvad er det egentligt for udfordringer, vi taler om?

Først tror jeg vi skal skelne mellem to forskellige grupper af ældre jobsøgere. Der er dem, der selv har besluttet at søge nye udfordringer og der er dem, der ikke har begivet sig ud på jobmarkedet frivilligt. De oplever tit de samme udfordringer, men adskiller sig for det meste på ét punkt: Deres indstilling. De første er selvbevidste og godt motiverede, de glæder sig til det nye og opfatter jobsøgningen som en positiv og konstruktiv proces. Det er egenskaber, det kan være svært at vedligeholde, hvis man modvilligt er blevet jobsøgende – og især, hvis det viser sig at være svært at finde nyt job.

For begge grupper kan det være et problem, at den seneste ansøgning, de har skrevet, ligger en del år tilbage. Derfor kan de være usikre på, hvordan en ansøgning og et CV skal se ud i dag. For nogle er det tilmed en udfordring, at ansøgninger nu ofte indsendes online via rekrutteringssystemer, hvor man f.eks. skal skanne og uploade dokumenter.

Jeg tror imidlertid, at det største problem for de ældre jobsøgere er, at de gennem deres karriere har indrettet sig godt og derfor befinder sig i en slags komfortzone. Når de begiver sig ud i jobsøgningen skal de forlade den komfortzone og måske afprøve nogle grænser, de ikke kender. Nogle oplever et statustab, andre er bange for usikre forandringer, mens atter andre har svært ved at håndtere uvisheden. Det kan medføre, at de primært fokuserer på de negative aspekter ved situationen og derfor har svært ved også at se de muligheder ved at skifte job, der også er. Jo længere man har befundet sig i komfortzonen, jo tydeligere bliver denne reaktion. Det er mennesker, der indtil nu har haft styr på livet, og som mente at de kendte spillereglerne. Nu skal de så spille et spil, hvor reglerne er ændrede siden sidst og hvor der er flere spørgsmål end svar.

 

 

Udgivet i Arbejdsliv, Jobsøgning | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Podcast om jobsøgning med LinkedIn

Akademikernes A-kasse laver en rigtig fin podcast om emner relateret til jobsøgning. Du kan høre den seneste version her.

Jeg har bidraget til en snak om, hvordan man bedst bruger LinkedIn i sin jobsøgning. Det afsnit kan du høre her (varighed: 15 minutter):

Udgivet i Branding, Jobsøgning, LinkedIn, Netværk, Rekruttering | Tagget , , | Skriv en kommentar

Video: Næste trin i karrieren

På IDAs Karrieretrinsdag 2015 deltog lidt mere end 200 ingeniører og cand. scient’er til en inspirationsaften om det næste trin i karrieren. Fælles for dem alle var, at de højst havde fem års erfaring efter endt uddannelse. Jeg talte om vigtigheden af at tage ansvar for egen karriereudvikling. Det kan du se på de første 7 ½ minut af denne video, hvor du også kan møde en leder og en projektleder, der fortæller om deres karrieres til og -fravalg.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Er du en lilla ko?

Køer er kedelige. Køer er ens. Den første du ser, er sikkert spændende, og måske også den anden, og den tredje. Men så, efter at have set den fjerde, femte, tiende, begynder køer at være kedelige. De er jo ens.

En lilla ko, derimod, det ville være noget. En lilla ko ville skille sig ud. Det er pointen i Seth Godins bog Purple Cow, hvor han bruger den lilla ko som en metafor for det at skille sig ud. Den lilla ko beskriver noget fantastisk, uventet, spændende eller bare utroligt.

Godins bog er skrevet til og for markedsføringsfolket, der hele tiden søger et middel til at komme foran alle de andre, men den lilla ko kan sagtens overføres til din karriere. Hvis du gerne vil have nye udfordringer, er det lige så vigtigt, at du skiller dig ud, som det er for virksomheder og deres produkter. Du er bare én af mange tusinde, der søger et nyt job. Hvis du gør som alle de andre, ser virksomhederne bare endnu en brun ko.

En god uddannelse og stærke faglige kompetencer er ikke nok til at du skiller dig ud, hvis dine konkurrenter er lige så dygtige. Og det kan du godt regne med, at de er. Det, der skal til, for at du skiller dig ud, er kant. Stil dig selv spørgsmålet: Hvad gør mig anderledes end mine kolleger? Når du kender svaret, kan du begynde at arbejde med dit brand og finde ud af, hvilken farve ko, du vil være.

Hvis du vil vide mere om hvordan du kan vise kant, når du beskriver dig selv, kan du læse her.

Udgivet i Branding, Jobsøgning | Tagget , , , | Skriv en kommentar