Når passionen kammer over

Alle virksomheder vil have medarbejdere, der er passionerede. Fra mange sider får vi at vide, at vi skal elske vores arbejde. Jeg siger det også selv: hvis du har et passioneret forhold til dit arbejde, vil du trives bedre med det. Vi ved også, at folk der er inspirerede, er mere produktive, og at passion kan være det brændstof, der gør dem i stand til at tackle problemer og forhindringer.

Passion er tydeligvis godt. Næsten. I bogen ”The Psychology of Passion: A Dualistic Model” peger Robert Vallerand nemlig på, at ikke alle former for passion er gode og konstruktive. Faktisk kan passion være decideret skadelig.

Ifølge Vallerand har passion to sider: den harmoniske og den styrende. De, der oplever en harmonisk passion for deres arbejde, engagerer sig, fordi det giver dem en indre glæde og tilfredsstillelse. De oplever at have kontrol over deres arbejde, og de kan få arbejdet til at eksistere i harmoni med resten af deres liv. De ved også, hvornår de skal skrue ned for engagementet, og de er gode til at lægge arbejdet til side, når det er nødvendigt for at prioritere andre aktiviteter, eller når engagementet bliver for dominerende og dermed risikabelt. Resultatet er, at deres arbejde måske nok fylder meget, både i tid og sind, men det er ikke i konflikt med resten af deres liv. Når de tilbringer tid med deres børn, er i teatret eller til middagsselskab, tænker de ikke på deres arbejde, og de føler ikke dårlig samvittighed over, at de ikke arbejder.

Styrende passion er noget helt andet. Mennesker med en styrende passion er tilsvarende engagerede i deres arbejde og de føler tilsvarende glæde ved det. En væsentlig forskel er imidlertid, at de langt oftere oplever, at passionen er i konflikt med andre aktiviteter i deres liv. Det er mennesker, der ikke kan lade være med at arbejde, fordi de ikke kun er styret af glæden ved at udføre arbejdet, men også af at nå gode resultater. De er bange for ikke at gøre det godt nok, og Vallerand nævner eksempler på folk, der har det fysisk dårligt, når de ikke arbejder.

De to former for passion har forskellige resultater. Harmonisk passion fører ifølge Vallerand til psykologisk velvære, større selvværd, positive emotioner, kreativitet, koncentration og arbejdsglæde, ligesom den generelle livsglæde øges. Omvendt oplever mennesker med en styrende passion, at de ikke kan lade være med at tænke på arbejdet, og at de bliver frustrerede, hvis de ikke kan arbejde, og at de ikke er i stand til at lade være med at arbejde, selv når det bliver risikabelt, f.eks. helbredstruende. Vallerand kalder det en slags arbejdsmæssig ludomani. Mennesker med en styrende passion sætter deres arbejde ind som en væsentlig del af deres selvopfattelse. Det gør dem mere aggressive over for andre, når deres selvværd er truet, og det giver dem et mere negativt selvbillede. Vallerand hævder, at de ikke er styret af glæden ved at udføre deres arbejde, men af et ukontrolleret ego.

De to former for passion har betydning for faren for at brænde ud. Vallerands forskning peger på, at en styrende passion øger risikoen for stress og udbrændthed, mens harmonisk passion omvendt gør os mere robuste.

Typen af passion har betydning. Ikke bare på arbejdet, men i livet. Hvilken passion har du? Oplever du en oprigtig glæde ved dit arbejde, eller føler du, at du hele tiden bør arbejde for at bevise dig over for dig selv eller andre? Har du et tvingende behov for at arbejde, eller kan du godt koble af og fokusere på noget andet. Og er du leder: Hvad er det for en passion, du gerne vil have fra dine medarbejdere? Lad dig ikke narre af dem, der arbejder hårdt. De kan være på kanten af at brænde ud.

Robert J. Vallerand: The Psychology of Passion: A Dualistic Model, Oxford University Press, 2015

Udgivet i Arbejdsliv, Ledelse, Uncategorized | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Drømmer du om et karriereskifte? Så skal du overveje disse ting

Et karriereskifte kan vise sig at være det bedste, du nogensinde har gjort – men det kan også ende som en stor skuffelse. Emnet kom op, da jeg en søndag eftermiddag talte om livets store og små spørgsmål med nogle venner. De havde alle fire været gennem et mere eller mindre radikalt jobskifte inden for de seneste to år, og jeg spurgte dem, hvilke råd de ville give andre, der overvejer det samme. Det kom der nogle interessante pointer ud af.

Er det egentlig karrieren, der skal ændres?
Den ene ven, der er skolelærer, sagde, at han havde overvejet nøje, om det virkelig var nødvendigt med et radikalt skifte. ”Hvis du er virkelig er ked af dit job, handler du måske mindre rationelt, og så risikerer du at smide barnet ud med badevandet”, sagde han og opfordrede til at man nøje tænker over, om det mon ikke er en god løsning blot at skifte job. Hvis du f.eks. er stresset eller har en dårlig leder, kan en stor forandring være attraktiv, mens en lille måske er tilstrækkelig. Ville det ikke være ærgerligt at forlade en spændende branche, blot fordi du ikke trives i dit nuværende job?

Stil spørgsmål før du giver svaret
Min anden ven, der arbejder som coach og rådgiver for direktører og andre topledere, mente at mange, der ønsker at skifte karriere, er rigtig gode til at finde på løsninger. Han mente, at man skal starte med at stille spørgsmål. Spørg dig selv, hvad din karriere skal give dig, og søg så en ny karriere, der giver dig netop det.

Denne udfordring går i to retninger. Nogen drømmer for meget og andre for lidt. Der er dem, der ønsker at gå i en helt anden retning, men glemmer at lave et realitetstjek. De bør spørge sig selv, om det nu også er så attraktivt, som de tror, og om det overhovedet kan lade sig gøre? Omvendt er der mange, der ikke kan se en anden retning, end den de er i gang med. De ser på deres CV og det, de har lavet tidligere, og tænker at det også er, hvad de skal lave i fremtiden.

Sæt dig grundigt ind i konsekvenserne
Ven nummer tre var den, der havde fortrudt sit karriereskifte allermest. Han havde målrettet brugt både tid og penge på at opkvalificere sig inden for et bestemt område, hvor han drømte om at blive selvstændig konsulent. Det lykkedes for ham, hvorefter han fandt ud af, at det var en meget stressende arbejdsform. Han følte sig ikke tilstrækkeligt kvalificeret til at løse sine opgaver, han manglede kolleger at sparre med, og han havde svært ved at få familielivet til at hænge sammen med et arbejde med uforudsigelige arbejdstider og –steder. ”Sæt dig grundigt ind i, hvad det arbejde, du drømmer om, i virkeligheden indebærer”, er hans råd.

Opsøg folk, der arbejder i branchen og har et sammenligneligt job. Spørg dem, hvordan deres arbejde er, hvordan de er kommet dertil, og hvilket råd de vil give dig. Du vil opdage, at spurgt på den rigtige måde, er mange glade for at tale om deres job.

Tag små skridt
Lav en plan, der involverer en række små skridt, frem for få store”, sagde min sidste ven. I starten kan du måske ikke se, at det nytter noget, men når du senere træffer de vigtige beslutninger, står de på et solidt og velovervejet fundament.

Måske skal dit næste job være et skridt på vejen mod dit drømmejob. Et job, hvor du får lidt mere erfaring og gradvist nye opgaver, så du senere kan tage det afgørende skridt.

Udgivet i Arbejdsliv | Tagget , , | Skriv en kommentar

Sådan beder du om lønforhøjelse

Jeg tror de fleste er utrygge ved at bede om mere i løn. En helt uformel undersøgelse jeg i sidste uge lavede blandt en gruppe af venner, viste at halvdelen af dem aldrig aktivt havde bedt om en lønforhøjelse. Af de 12 jeg spurgte, var der endda 3, der mente at det ville blive taget ilde op, hvis de ønskede mere i løn. Lønforhandling bliver imidlertid mere og mere almindeligt og nødvendigt, især for de, der ikke har en overenskomst til at regulere lønnen. Så, hvad er den bedste måde at bede om lønforhøjelse?

Kend dit mål
Hvad vil du bede om, og hvad vil du acceptere? I alle former for forhandling skal du vide, hvad du skal spille ud med og hvad du vil være tilfreds med. Det gælder også i en lønforhandling, hvor jeg anbefaler, at du operer med tre beløb. Det første er den stigning, du vil finde acceptabel. Det andet er det, du starter med at bede om, og derfor er det højere end det første. Det tredje beløb er smertegrænsen, altså det mindste du er villig til at acceptere.

Du er også nødt til at finde ud af, hvad du vil gøre, hvis dit ønske ikke bliver opfyldt. Er dit ønske ultimativt eller er du klar til at forhandle? Er du villig til at sige op, hvis du ikke får mindst 5.000 kr. mere om måneden, eller er du indstillet på at acceptere mindre (måske ingenting)?

Hav argumenterne klar
Du skal regne med, at det kan være nødvendigt at argumentere for dit lønønske. Derfor skal du have dine argumenter på plads inden du spørger chefen. Har du øget kvaliteten af dit arbejde, er værdien eller omfanget af det steget, har du udviklet dig fagligt, har du efterslæb i forhold til kollegerne eller er det længe siden din løn er steget?

Sig, hvad du vil og ti stille
Når du har fremført dit lønønske og argumenterne for det, skal du tie stille og lade chefen svare. Når vi er nervøse eller ikke stoler på os selv, har vi en tendens til at gentage os selv for at gøre argumenterne kraftigere. Det virker imidlertid modsat.

Tænk også på kropssproget. Når vi taler, sender vi et utal af ubevidste signaler, der kan afsløre mere om vores hensigter end vi ønsker. Hvis du vil lyde overbevisende og troværdig skal du tale langsomt og tydeligt, mens du holder øjenkontakt.

Hvis du ikke får mere i løn
Tag den med ro. Hvis du bliver synligt vred eller irriteret risikerer du ikke bare at miste muligheden for lønforhøjelse her og nu, men også at dit generelle forhold til chefen forværres.

Spørg i stedet, hvad der skal til for at du kan få mere i løn. Hvilke resultater skal du f.eks. nå? Foreslå også, at I allerede nu planlægger et nyt møde, hvor spørgsmål tages op igen. Og husk så at lytte, så du forstå de chefens argumenter. Det er jo dem, du skal tackle næste gang I skal forhandle.

Udgivet i Arbejdsliv, Arbejdsmarked, Ledelse | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Hvad gør du, hvis din chef er en tyran?

En undersøgelse fra den britiske HR-organisation CIPD viste i 2015, at 91% af alle ansatte mente, at deres virksomhed ikke håndterede tyranniske eller mobbende chefer godt nok. Det er uden diskussion virksomhedernes opgave at gøre noget ved problemet, men hvis der nu er så mange virksomheder, der har svært ved at tackle det, er behovet for at vi som medarbejdere har vores egen strategi, stort.

Der er forskel på chefer, der er krævende eller svære at arbejde sammen med, og dem, der er decideret urimelige, mobbende eller måske endda personlige og perfide. Hvis din chef hører til sidstnævnte, men du af andre grunde ikke vil søge nyt arbejde, er der flere ting, du kan gøre for at håndtere problemet – og måske endda komme det til livs.

Tal med nogen
Har du en fortrolig kollega på kontoret. Måske endda en mentor? Hvem hjalp dig mest, da du var ny og skulle falde til på arbejdspladsen? Hvis du taler med en kollega, som du har tillid til og som du stoler på, vil det måske vise sig, at de har oplevet noget lignende, og sikkert har et par gode råd til dig. Blot er det vigtigt, at du ikke beder vedkommende om at løse problemet for dig eller på anden måde involvere sig direkte. Bed om hjælp og råd til at håndtere situationen, og husk at det skal være en person, der ikke er så involveret i situationen, at vedkommende ikke kan være upartisk.

Under alle omstændigheder letter det ofte bare at tale med andre om chefens mobning.

Tal med din chef
Selvom det kan virke uoverkommeligt og ubehageligt, når en konflikt spidser til, eller fordi du generelt føler dig intimideret af din chef, kan det alligevel være en rigtig god ide at tale med din chef. Nogle gange er folk helt uvidende om, hvordan deres opførsel påvirker andre, og vil derfor gerne vide, hvis det er tilfældet.

Prøv med en åbenhjertig snak, hvor du forklarer hvilken betydning det har på dig og dit arbejde. Et amerikansk forskningsprojekt har vist, at ansatte, der tager kampen op mod urimelige chefer, føler sig mere robuste og bedre til deres arbejde, end de der lider i stilhed.

Hvis du vælger denne vej, skal du imidlertid forberede dig godt. Især er det vigtigt, at du ikke kun præsenterer situationen som et problem, men også har nogle forslag til, hvordan I kan komme til at arbejde bedre sammen. Overvej også om din chef er under et særligt pres, der kan være årsagen til vedkommendes opførsel. Ofte er der jo gode grunde til at chefer handler, som de gør. Hvis du viser forståelse for det, kan det være med til at gyde olie på vandene.

Tal med HR
Hvis disse forslag ikke virker, har du måske brug for at tale med HR-afdelingen for dermed at gøre problemet officielt. Måske er der andre kolleger, der har samme problem som dig, og dermed tager du initiativ til at få rejst en problemstilling, der også påvirker andre. Det er netop derfor det ikke vil blive betragtet som uprofessionelt, hvis du henvender dig til HR-afdelingen. Men vær opmærksom på, at HR nok vil bede dig tale direkte med chefen, inden de blander sig i sagen.

Tal med din fagforening
Der er desværre ingen lov mod dårlig ledelse, men er du i tvivl om din chef bryder nogle regler eller krænker dine rettigheder, skal du spørge din fagforening. De kan gå ind i sagen, hvis de mener at din chef bryder reglerne. Og selvom det ikke skulle være tilfældet, kan det jo godt være, at din fagforening kan hjælpe med råd og vejledning.

Mist ikke selvtilliden
Det sidste råd er nemmere sagt en gjort. Som offer for en tyrannisk eller mobbende chef er det første offer mange gange selvtilliden. Du begynder måske at stille spørgsmålstegn ved dine kvaliteter eller betydningen af dit arbejde. Nogle begynder at tænke, at de måske selv er skyld i chefens attitude.

Brug lidt tid på at tænke over den positive feedback, du gennem tiden har fået fra kolleger eller kunder, og tænk over de opgaver, du virkelig har løst godt. Vi bruger en meget stor del af vores tid og opmærksomhed på vores arbejde, og derfor er det vigtigt at have fokus på de positive ting – selvom chefen er en tyran.

Udgivet i Arbejdsliv, Ledelse, Uncategorized | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Fem ting, der gør Skype-samtalen til en succes

På et arbejdsmarked, der både bliver mere digitalt og internationalt, ændres måderne vi kommunikerer på. Det gælder også for jobsamtaler, hvor især Skype, men også telefonen har fået en større betydning. Måske har du allerede prøvet det selv. Og måske har du overvejet, om du egentligt skal gøre noget anderledes, når du skal til jobsamtale via Skype eller telefon? Jeg har identificeret fem ting, du skal tænke på.

Gør som du plejer
En udbredt fejl er, at du opfatter jobsamtalen som mindre formel og derfor ikke forbereder dig så grundigt. Kort og godt skal du forberede dig nøjagtigt lige så godt som til enhver anden samtale. Forbered dig, tag det pæne tøj på (også hvis det er en telefonsamtale) og gør i det hele taget, hvad du kan, for at vise dig selv fra den bedste professionelle side.

Forebyg problemer
Undersøg på forhånd telefon- eller internetforbindelsen der hvor du har tænkt at være under samtalen. Hvis du kan se, at der er et dårligt eller ustabilt signal, skal du finde et alternativt sted. Kan du være hos en ven, på biblioteket eller et andet sted, hvor der er en god forbindelse og hvor du kan være i fred?

Fred og ro er i øvrigt også noget du skal planlægge dig til. Der er så mange dagligdags lyde, der kan ødelægge koncentrationen og dermed kvaliteten af samtalen. Hvis du er bange for at baggrundsstøj, børn der leger eller naboens TV vil forstyrre samtalen, skal du i god tid finde et andet sted.

Især et Skype-møde tager lidt ekstra tid at sætte op. Vær klar fem-syv minutter før tid, så du kan nå at tænde for både kamera og mikrofon

Øv dig
At gøre en god figur på video eller i telefonen kræver særlige kompetencer. For mange føles det f.eks. akavet at tale til et kamera eller se sig selv på en skærm. Heldigvis er det noget man kan lære, hvis man øver sig lidt. Hvis du ikke er vant til at bruge Skype, så aftal nogle snakke med dine venner for at vænne dig til det. Måske kan du endda optage en samtale og lære noget ved at se den igen. På Skype er det svært at kommunikere med dit sædvanlige kropssprog, og på telefonen helt umuligt. Det kan du kompensere for ved at smile, mens du taler. Selvom man ikke kan se dig, virker det.

Vær forberedt, men ikke for meget
Det her er et råd, der gælder for alle jobsamtaler, men det er måske en smule vigtigere, når I ikke sidder i samme rum. Især, hvis samtalen foregår over telefonen, hvor I heller ikke kan se hinanden. Hvis du har forberedt dig ekstra meget på, hvad du vil svare på spørgsmålene, kommer det nemt til at virke som om du læser op af et manuskript. Jeg har engang haft telefonsamtale med en ansøger, der lød som om han havde en drejebog foran sig. Hver gang jeg spurgte om noget, kunne jeg høre en knitren af papir, som om han ledte efter det rigtige svar. Det virkede ikke godt.

Tal langsomt og tydeligt
Det skal du jo egentligt altid. Det er bare endnu vigtigere, når din samtalepartner ikke sidder lige over for dig. Især, hvis man ikke kan se dig, er der mange visuelle detaljer, som normalt kan hjælpe på forståelsen, der forsvinder. Derfor er ironi og sarkasme meget farligt, fordi det næsten altid ledsages af et forklarende eller afvæbnende kropssprog – som bare ikke bliver opfattet, hvis I ikke kan se hinanden.

Udgivet i Jobsøgning | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Jobsøgning er som en valgkamp

For godt 20 år siden var jeg involveret i lidt politisk arbejde, hvor jeg blandt andet var med til at træne unge politiske talenter i at føre valgkamp. Siden har jeg brugt endnu mere tid på at hjælpe jobsøgere med at gå til jobsamtale, og jeg har flere gange tænkt over, hvor meget en valgkamp til et politisk embede kan lære os om at søge job.

Når der f.eks. er valg til Folketinget og landets politiske ledere kæmper om posten som statsminister, er det på en måde én lang og anstrengende jobsamtale. Så, hvad kan vi lære af politikerne?

Kommunikation
Selvom det er temmelig usandsynligt, at du bliver udsat for livetransmitterede TV-debatter, er evnen til at gøre et godt og professionelt indtryk på andre vigtig i en jobsamtale. Et godt håndtryk, tillidsvækkende øjenkontakt og lidt small-talk er sikre måder at starte på. Men for at lykkes for alvor, skal du kunne få dit budskab igennem til den, der lytter på dig.

For de fleste er det nemmere sagt end gjort, især når nervøsiteten melder sig. Men ligesom de politikere, der er dygtige til at kommunikere, har øvet sig på det længe, kan du gøre det samme. Prøv f.eks. at øve de små kommunikationsfærdigheder i din hverdag. På arbejde, i supermarkedet eller i fitnesscenteret.

Sandheden
Efter et valg er de fleste politikere under pres for at leve op til de løfter, de gav under valgkampen. Det kan være tillokkende at strække sandheden og love mere end man kan holde. Det gælder trods alt regeringsmagten. Ofte bliver politikerne straffet hårdt, når det går op for vælgerne. Det samme vil ske for dig, hvis du til en jobsamtale lover noget, du ikke kan holde.

Det forhindrer dig imidlertid ikke i at prale med det, du kan. Når det kommer til alt er jobsøgning jo en slags blær, ikke? Så, fremhæv alt det du kan og ved, der er relevant for jobbet – og måske også noget, du ikke kan endnu, men som du hurtigt kan lære.

Dit privatliv er ikke privat
En af de ting, moderne politikere må leve med, er at det ikke kun er deres holdning, der betyder noget. Også deres privatliv er en del af politik. Sådan er det også for os andre. Vi kan ikke regne med, at private samtaler holdes private. Jeg tænker her på to ting. For det første bruger rigtig mange arbejdsgivere referencer, når de ansætter nye medarbejdere. Det betyder, at de kontakter nogle af vores tidligere chefer eller kolleger for at høre mere om os. Ting vi har gjort og sagt for år tilbage, kan med andre ord komme til at spille en rolle igen.

Det andet sted, hvor privatliv ikke er privat, er på sociale medier. Her kan alle følge med. Derfor skal du jævnligt overveje, hvordan din digitale tilstedeværelse tager sig ud i andres øjne. Især skal du holde øje med, om der er noget, der kan tage sig negativt ud i din fremtidige chefs øjne. Måske skal du lave en god sommerrengøring af dine onlineprofiler?

Vær forberedt
Forberedelse er en essentiel del af både politik og jobsøgning. Hvis politikerne viser mangel på viden, vælgerne mener de burde have, er de dødsdømte. På samme måde er det meget uheldigt for dine chancer, hvis du til en jobsamtale afslører, at du ikke ved noget om den virksomhed eller branche, du søger ind i. Du behøver på ingen måde at være ekspert, men hvis du viser, at du ikke har researchet bare en lille smule, får du ikke jobbet. Så, brug et par timer på at google produkter, kunder, konkurrenter og nyheder med relation til virksomheden. Det er godt givet ud.

Hav personlighed
Politiske holdninger er svære at komme uden om i en valgkamp, men de er ikke altid tilstrækkelige til at blive valgt. Vælgerne vil også kende mennesket bag. Og ligeså til en jobsamtale. Det er ikke nok, at du er den fagligt bedst kvalificerede. Du må også vise at du er den rette person.

Derfor kan det have betydning, at du også får lejlighed til at tale lidt om, hvad du laver, når du ikke er på arbejde – og hvad det er, der giver værdi for dig i din tilværelse.

Udgivet i Branding, Jobsøgning, Rekruttering | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Undgå seks af de typiske fejl ved jobsamtalen

Man skal ikke lede længe på nettet for at finde gode råd til at gå til jobsamtale. Man skal heldigvis heller ikke lede længe for at finde brugbare råd.

Her er seks af de råd, jeg typisk giver, når folk spørger, hvad der er vigtigt ved en jobsamtale:

Er du klædt rigtigt på?
“First impressions last”, siger man på engelsk. Derfor har det betydning, hvordan du ser ud. Hvad du skal tage på til en jobsamtale, afhænger af både jobbet, virksomheden og branchen, men det gør ikke noget, hvis du er en smule formel. Du må gerne se ud som om du har forberedt dig, også hvad angår din ydre fremtræden. Pænt tøj giver et godt første indtryk, og det viser hvor seriøst, du tager netop dette job. Mit råd er, at du klæder dig en lille smule mere konservativt, end du normalt vil gøre. En kende mere formelt, end man vil opleve dig på arbejde.

Taler du for meget – eller for lidt?
Dette er det sværeste for mange. At finde den rette balance er ikke nem, men ikke desto mindre vigtig. Hvis du svarer kort og afmålt på spørgsmålene, virker det som om du ikke ved, hvad du skal svare. Hvis du bruger alt for mange ord på at svare, er der en fare for at Hdine pointer drukner. Brug bare lidt tid på at tænke over dit svar.

Husker du den positive tilgang?
Nu vil du måske tænke, at det er et overflødigt spørgsmål. Men der er altså mange, der går til en jobsamtale med lidt for meget negativitet i rygsækken. Det drejer sig først og fremmest om personer, der har en dårlig oplevelse med sig fra nuværende eller tidligere job, f.eks. fordi man er blevet fyret. Men uanset, hvor urimeligt man er blevet behandlet af chefen, må det ikke skinne igennem ved en jobsamtale. Hvis du lufter din utilfredshed dér, vil det uundgåeligt føre til frygt for, at du bærer det negative med dig ind i et nyt job. Det er helt afgørende, at man ansætter en loyal medarbejder med integriteten i orden, og det er der ingen grund til at du sætter på spil ved at brokke dig over en tidligere chef.

Har du forberedt dig?
Du vil blive forbavset, hvis du vidste, hvor mange uforberedte kandidater, jeg har haft til jobsamtale. Både nogle, der ikke har forberedt sig på selv samtalen og derfor har svært ved at svare på helt almindelige spørgsmål om arbejdsopgaver og kompetencer, og andre der har vist forbløffende mangel på viden om virksomheden eller branchen, de søger ind i. Det er helt i orden, at man ikke har svar parat på alle spørgsmål, men hvis det sker flere gange, virker det skidt. Find nogle af de svære spørgsmål, du måske vil blive stillet, og tænk så over et svar. Du kan få lidt hjælp her. Som forberedelse bør du også læse op på eventuelle nyheder om virksomheden og deres marked, samt lave research på de personer, du skal tale med. Prøv f.eks. LinkedIn eller Twitter, hvis du vil se mere om, hvem de er og hvad der interesserer dem.

Stiller du spørgsmål?
En jobsamtale er netop en samtale, og ikke et interview, som de siger på engelsk. Det er en dialog. Den handler ikke bare om din erfaring og dine kompetencer, men er også en test af din motivation for jobbet. Derfor skal du stille spørgsmål, fordi det viser, at du er interesseret og nysgerrig. Hvis altså ikke du stiller spørgsmål om ting, du burde vide på forhånd. Forbered gerne en liste af spørgsmål, som du kan stille, og som udover interesse også giver dig mere viden om jobbet. Gode spørgsmål er f.eks. “Er der bestemte opgaver, jeg får ansvaret for i starten af min ansættelse?”, “Er der særlige projekter, jeg vil blive knyttet til?” eller “Hvad er succeskriterierne for det første halve år i jobbet?”. Et andet spørgsmål, der kan være godt at stille, er “Er der områder, hvor I tror jeg mangler viden eller erfaring?” Så har du mulighed for at håndtere deres eventuelle bekymringer på stedet.

Husker du, at der forskel på selvtillid og arrogance?
Selvtillid er vigtigt. Du vil garanteret være nervøs før en jobsamtale, og det er du nødt til at acceptere som en naturlig ting. Du har ikke noget at tabe, så kast dig bare ud i det. Og husk, at de personer, du skal tale med, ikke er ude på at stille dig i et dårligt lys. Faktisk håber de, at du er løsningen på den udfordring, du skal have løst. Men husk, at selvtillid kombineret med dårlig forberedelse nemt kan opfattes som arrogance. Og så er du ude!

Udgivet i Jobsøgning, Rekruttering | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Sådan klarer du kollegernes brok

Jeg har tidligere skrevet om, hvor negativt det kan virke på dine kolleger, hvis du brokker dig. Det kan du læse her. Men hvad kan du egentligt gøre, hvis det er de andre, der jamrer? Her er 6 måder at tackle kollegernes brok:

Flygt. I længden er det ikke en holdbar løsning, men på kort sigt kan det være det bedste at gøre. Når brokkeriet begynder kan du gå ud og tage en kop kaffe, undskylde dig med et telefonopkald eller bare en gå en lille tur. Hvad som helst, der får dig væk fra brokkeriet.

Lad dig ikke rive med. Hold afstand til de negative personer og deres jammer. Mange gange vil du opleve, at brokkerne vil involvere dig ved at stille spørgsmål som ”Synes du ikke også det?”. Her gælder kun, at du ikke må give din negative kollega ret. Svar afvigende, eller slet ikke.

Spørg efter løsninger. ”Hvad kan du gøre ved det?” Et kort, åbent spørgsmål kan mange gange hjælpe din kollega med at tænke mere positivt – i det mindste her og nu. Og hvis det ikke får kollegaen til tænke på løsninger, har du i hvert fald gjort hvad du kunne. Slut samtalen positivt ved at sige noget i retning af ”Hvis der er noget, jeg kan hjælpe med, siger du bare til”.

Tilbyd din hjælp. I det hele taget skal du finde ud af, om din kollega brokker sig for brokkeriets skyld, eller om der faktisk er noget, du kan gøre. Hvis der er et reelt problem, vil dit tilbud blive taget imod med glæde. Og hvis det bare er varm luft, finder du jo ud af det.

Afled opmærksomheden. Hvis du synes at en samtale med en kollega er ved at tage en lidt for negativ drejning, kan du prøve at føre den hen på mere positive aspekter. Efter at have lyttet til en kollegas negative syn på flere ting, har jeg for nyligt haft held med at sige ”Det lyder som din dag ikke har været så heldig. Skal vi ikke tale om noget andet og mere muntert?

Sig fra. Når alle mere eller mindre subtile forsøg fejler, kan det være nødvendigt at tale med store – og klare – bogstaver. Det er ikke alle brokkehovederne, der er klar over, hvor negativt de virker på andre, og så kan det være på sin plads, at du siger til, når du ikke gider stå model til mere.

Udgivet i Arbejdsliv | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Træt af dit job? Sådan klarer du den til drømmejobbet dukker op

Der kan være mange grunde til, at du har lyst til at skifte dit arbejde ud med et andet. Og sommerferien kan være et godt tidspunkt til at mærke efter, hvordan du egentlig har det på jobbet – og når arbejdet får lov til at komme lidt på afstand.

Du ved bedst selv, om du skal søge nyt job. Men skal du gøre det over hals og hoved, eller er det bedst at være tålmodig? Jeg har til Berlingske Business foreslået fem strategier, der kan hjælpe dig, mens du overvejer, hvad du skal gøre.

Læs dem her.

Udgivet i Arbejdsliv | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Ny podcast om karriereudvikling

Blandt de mange fede ting IDA laver, er nu også en serie af podcasts om teknologi, viden, karriere og personlig udvikling. Den seneste, der handler om karriereudvikling og jobsøgning, er netop offentliggjort.

Du kan blandt andet høre mine betragtninger om de særlige udfordringer og muligheder, der er forbundet med at få job og gøre karriere som ingeniør. Du kan også høre mig fortælle om nogle af de mest relevante redskaber til jobsøgning. Og så runder vi også lige nogle af udfordringerne på et arbejdsmarked i hastig forandring.

Du kan lytte til podcasten og læse show notes her.

P.S.: Vidste du i øvrigt, at IDA er på vej med et ugentlig podcast om teknologi, start-ups og den nyeste forskning. Vært på Techtopia bliver Henrik Føhns – kendt fra Harddisken.

Udgivet i Arbejdsliv, Arbejdsmarked, Jobsøgning, Uncategorized | Tagget , , , , | Skriv en kommentar