Kommunerne bør ikke have ansvaret for ledige

Udgivet den 11. januar 2013 af Morten Esmann

Overskriften er ikke min, men taget fra Politikens leder i dag. Budskabet kunne imidlertid lige så godt være skrevet af mig, for jeg er helt enig.

Baggrunden for lederen er, at KL i går erkendte, at ikke alle kommuner er lige gode til at skaffe ledige i job. Nogle kommuner er faktisk bedre end andre, og forskellen kan ikke bare forklares med forskelle i “materialet”, kommunens ledige. Nogle jobcentre er dygtigere end andre. Sådan er det, og alle ved det. Er det så ikke en temmelig sen erkendelse, når kommunerne nu endelig opdager det? Det er som om det i årevis har været forbudt, at rose de jobcentre, der har haft fat i noget af det rigtige.

Kerneproblemet er imidlertid, som Politiken så rigtigt skriver, “at et land på størrelse med en stor europæisk by har overladt jobformidlingen til lokale enheder.” I mit arbejde i en a-kasse ser jeg alt for ofte, at kommunernes horisont stopper ved kommunegrænsen, hvilket betyder, at de overser oplagte jobmuligheder. Vi har også eksempler på kommuner, der har været tilbageholdene med at godkende støttet, meningsfuld arbejde, fordi den ledige formastede sig til at søge i nabokommunen. Det går jo ikke.

Jeg mener, at beskæftigelsesindsatsen skal lægges i hænderne på folk, der har evne og vilje til at se bredere på arbejdsmarkedet og de lediges vilkår end kommunerne med deres snævre horisont og svingende kvalitet. Hvorfor ikke lade arbejdet med at nedbringe ledigheden være en opgave for staten, a-kasserne og private rådgivere. Og hvorfor ikke også forpligte arbejdsgiverne til at være med?

Udgivet i Arbejdsmarked | Tagget | Skriv en kommentar

Anerkendelse er mere end et skilt på væggen

Udgivet den 7. januar 2013 af Morten Esmann

I november skrev jeg et indlæg om kunsten at give komplimenter. Min konklusion var, at chefens evne til at rose sine medarbejdere, betyder meget for medarbejdernes tilfredshed på jobbet.

Det er selvfølgelig ikke noget, jeg har fundet på. Andre har også set mulighederne, og flere virksomheder har gennem årene indført forskellige former for formelle systemer til anerkendelse af dygtige medarbejdere. Problemet er bare ofte, at de ikke virker. Rigtig anerkendelse af andre er nemlig ikke en videnskab. Det er en kunst. Det skal gøres på den helt rigtige måde og på det helt rigtige tidspunkt.

McDonald’s kan blive kåret til Danmarks bedste arbejdsplads, fordi de har ansatte, der synes det er fedt at blive kåret til Månedens Medarbejder, men de fleste danske arbejdspladser har medarbejdere, der tillægger anerkendelse mere værdi end et messingskilt på væggen.

Jeg tror, at din ros rammer rigtigt, hvis du husker fem simple ting:

Alle er forskellige. Nogle medarbejdere elsker at få ros offentligt, mens andre foretrækker en mere diskret anerkendelse. Hvis anerkendelsen skal have den ønskede effekt, er man som leder nødt til at finde ud af, hvordan hver enkelt medarbejder foretrækker at blive anerkendt.

Vær konkret. I stedet for at fortælle en medarbejder, at han gør det godt, skal du fortælle ham, hvad det er han gør godt. For det første viser du, at du interesserer dig for hans arbejde, og for det andet ved han lige præcis, hvad han skal gøre næste gang.

Gør det nu. Jo længere der går mellem en indsats, der er værd at rose, og den faktiske ros for indsatsen, jo mindre effekt har den. Hvis du roser noget, der er rosværdigt, er det aldrig for sent. I det hele taget skal du anerkende andre så ofte du kan, meen…

Vær ærlig. Egentlig burde det være overflødigt at nævne, men det er bare en tom følelse at blive rost af en leder, der ikke ligner en der mener det.

Vær anerkendende. Du kan sagtens anerkende en medarbejder eller kollega, selvom du ikke roser. Sørg blot for, at din indgangsvinkel til møder, dialoger m.m har et positivt, anerkendende udgangspunkt – også når du skal give negativ kritik.

Hvis du skaber en anerkendende kultur får du gladere medarbejdere og du kan skabe en selvforstærkende effekt. Hvis dine medarbejdere føler sig rost og anerkendt, vil de være gladere og mere produktive, og så er der mere, du kan rose og anerkende.

Udgivet i Arbejdsliv, Ledelse | Tagget , , , | 3 kommentarer

Stop dit brok

Udgivet den 22. november 2012 af Morten Esmann

Jeg brokker mig. Jeg gider det ikke, for det fører ikke til noget. Men jeg brokker mig.

Nogle gange bliver jeg så irriteret, at jeg skælder ud. Det er rensende og livgivende. For det meste brokker jeg mig bare. Det er hverken det eller det andet. Det er bare dumt. Brok er ukonstruktivt. Brok fører ikke til noget. Og brok får mig til at fremstå negativ.

På arbejde prøver jeg at lade være. Vi har alle sammen kolleger, der bruger lige lovlig meget tid på brok. På at besvære sig over små detaljer, der ikke fylder ret meget i det store billede, men som alligevel bliver ofret temmelig meget tid. Sådan en vil jeg ikke være.

Livet er ikke retfærdigt. Chefen er nogle gange dum. Kollegerne er nogle gange irriterende. Sådan er det bare. Men kan du ændre det? Hvis nej, så lad være med at brokke dig over det. Det er spild af tid. Hvis ja, så lad være med at brokke dig, og ændr det, der kan ændres.

Når du brokker dig, demonstrerer du, at du er en smålig person, der går op i ting, du ikke kan ændre. Du skaber en aura af negativitet og manglende handlekraft omkring dig og du demotiverer dig selv. Samtidig tiltrækker du andre brokkehoveder. Så kan I have jeres egen lille klub, hvor I spilder jeres tid.

Her er, hvad jeg selv går og tænker: Næste gang du skal til at brokke dig, skal du tænke over, om du har et forslag til en løsning. Har du det, skal du lade være med at brokke dig, og i stedet gøre hvad du kan for at fremme dit forslag. Kan du ikke komme i tanke om en løsning, skal du bare tie stille!

Udgivet i Arbejdsliv | Tagget | 3 kommentarer

Vær velklædt i telefonen

Udgivet den 19. november 2012 af Morten Esmann

Telefonen er et stærkt våben i jobjagten. Derfor er det synd, når mange mennesker undlader at ringe til de rigtige mennesker, fordi de ikke er trygge ved det. Det kan jeg ikke ændre uden videre, men jeg kan give nogle råd om, hvordan man klarer sig godt.

Fordelene ved en telefonsamtale er til at få øje på, eller måske netop ikke: uroligt kropssprog og nervøse bevægelser, der til et møde kan forstærke et usikkert indtryk, betyder ingenting i telefonen. Hvis du vipper med fødderne, sidder uroligt på stolen eller vrider hænder – det er lige meget, for det kan ikke ses. Især hvis du er typen, der nemt bliver nervøs, når du mødes med en arbejdsgiver, kan det ligefrem være befriende at tale i telefon. Tilsvarende hjælper også, at en telefonsamtale ofte foregår i en lidt mindre formel atmosfære.

Omvendt kan en telefonsamtale være næstbedste løsning. Det gælder eksempelvis, hvis du har et veludviklet kropssprog og bruger kroppen til at udtrykke f.eks. engagement og troværdighed. Den uformelle atmosfære kan også være en ulempe. Du kan ikke ses, og tonen er fri: Du bliver ukoncentreret og ufokuseret.

Her er så mine konkrete råd til din næste vigtige telefonsamtale:

  • Udeluk baggrundslarm. Radio, TV, børn og hunde må ikke kunne høres. Først og fremmest fordi du skal koncentrere dig, men også fordi baggrundsstøj kan give din samtalepartner den opfattelse, at der er noget andet end samtalen, der er vigtigt for dig lige nu.
  • Brug stemmen. Du skal lyde tydelig og sikker. De fleste mennesker taler for hurtigt, når de er nervøse. Derfor skal du øve dig på at kontrollere åndedræt, lydstyrke og tempo. Det hjælper, at stå op.
  • Hold pauser. Det er slet ikke farligt, og det øger sandsynligheden for at blive forstået. Ikke mindst i telefonen. Brug et par sekunder eller tre på at samle tankerne, og giv samtidig den anden mulighed for at få det, du har sagt, til at falde på plads.
  • Klæd dig pænt på. Et råd, der virker mærkeligt, når det nu er en telefonsamtale, vi taler om. Det er nu alligevel min erfaring, at man kan hjælpe sig selv til at være mere skarp, hvis man også i det ydre forbereder sig.
Udgivet i Jobsøgning | Tagget | Skriv en kommentar

Godt gået – om kunsten at give komplimenter

Udgivet den 13. november 2012 af Morten Esmann

Jeg havde engang en chef, der hellere ville stikke hånden i en tidsel, end give sine ansatte ros. Sådan virkede det i hvert fald. Af og til kom han ind på en medarbejders kontor og mumlede nogle halvt forståelige ord, og det varede længe før jeg fandt ud af, at det faktisk var hans måde, at anerkende en indsats. Han ville gerne rose, men kunne ikke finde ud af det.

Jeg har også haft en chef, der nogle gange komme blæsende ind på kontoret og i blomstrende vendinger gav udtryk for sin tilfredshed. Af og til var hun så rosende og anerkendende, at jeg kom i tvivl, om hun faktisk mente det. Der er imidlertid ingen tvivl om, hvem jeg bedst kunne lide at arbejde for.

På tysk har man talemåden Nicht geschimpft ist auch gelobt, hvilket betyder noget i retning af, at hvis man ikke få skældud, er det også en slags ros. Det er bare ikke sådan, man motiverer sine medarbejdere. Når der laves undersøgelser af medarbejdertilfredshed på arbejdspladserne, er det ofte chefens evne til at rose sine ansatte, der vurderes lavt, men prioriteres højt.

Kender du det ikke også selv? Selvom du er glad for en andens indsats, er det ikke altid så ligetil at uddele ros. Og hvordan har du det i øvrigt med at modtage ros? Jeg tror, at mange chefer slet ikke er så dårlige til at rose, men at flere ansatte ikke er gode til at modtage ros.

Tænk lige tilbage til din barndom. Hvordan var dit behov for ros dengang? Næsten alle har i barndommen oplevet ros som en slags handel. Man gør noget, og får noget for det. For børn er det tit en meget åbenlys handel, mens det for os voksne er en mere skjult sammenhæng. At præstation og ros hænger sammen i et vist handelsforhold er der imidlertid ikke tvivl om.

Derfor skal du også selv rose dine kolleger. Oprigtigt. Du skal ikke give komplimenter i flæng, for så bliver du betragtet som overfladisk og dine komplimenter mister værdi. Det er ikke så let, at give komplimenter, men det virker.

Udgivet i Arbejdsliv | Tagget , | 1 kommentar

Erfarne ingeniører afvises som overkvalificerede

Udgivet den 7. oktober 2012 af Morten Esmann

I tidligere indlæg har jeg flere gange beskæftiget mig med problemstillingen overkvalificeret. Tilsyneladende er jeg ved at udvikle mig til ekspert på området. I hvert fald har jeg udtalt mig til avisen Ingeniøren om emnet.

Prøv at se her:

Erfarne ingeniører afvises som overkvalificerede

Særligt til 50+: Sådan undgår du at fremstå overerfaren

Udgivet i Arbejdsmarked, Jobsøgning | Tagget , , | Skriv en kommentar

Ingen er tvunget til at sende ansøgninger

Udgivet den 25. september 2012 af Morten Esmann

Jeg skal lige love for, at dagpenge og lediges vilkår er kommet i fokus. Dovne-Robert og dagpengeperiodens længde har skabt masser af omtale. Senest i Politiken den 22. september, hvor det mere end én gang nævnes, at virksomhederne modtager mange useriøse ansøgninger, fordi de ledige tvinges til det af a-kasserne. Dermed får vi gentaget en myte, der imidlertid ikke bliver rigtigere af at blive nævnt igen og igen.

Der er ingen ledige i Danmark, der er tvunget til at se sende proforma-ansøgninger, fordi a-kassen kræver det. Ingen.

Af lovgivningen fremgår det, at man for at være berettiget til at modtage dagpenge, skal være aktivt jobsøgende. Det fremgår også, at det er a-kassen, der skal vurdere, om man er tilstrækkeligt aktiv. A-kasserne følger en praksis, der er fastsat af det daværende Arbejdsdirektoratet. Ifølge denne praksis vil man umiddelbart og uden kommentarer blive anset som aktiv jobsøgende, hvis man foretager minimum to jobsøgningsaktiviteter om ugen. Hvis man over en periode ikke foretager to aktiviteter om ugen, kan man godt blive vurderet som aktivt jobsøgende alligevel. Der kan sagtens være forhold, der gør, at et lavere aktivitetsniveau i en periode er tilstrækkeligt.

Når jeg – og juridisk praksis – omtaler jobsøgningsaktiviteter, er det nok meget godt lige at se på, hvad begrebet dækker over. Der er nemlig ikke alene tale om skriftlige ansøgninger på jobopslag, men også uopfordrede ansøgninger, telefonopkald, personlige henvendelser, netværkskontakter og andet. Kort sagt dækker det alt, hvad man gør med henblik på at få et nyt job.

Min påstand er nu, at hvis man ikke foretager sig mindst to af de ovennævnte ting i løbet af en uge, vil det blive temmelig svært at få et nyt job. Det dumper jo ikke lige ned i den udstrakte hånd. Der skal en indsats til.

Min anden påstand er derfor, at hvis der er ledige, der mener, at en forventning om to jobsøgningsaktiviteter om ugen, er et rigidt krav fra a-kassen, så har de ganske misforstået, hvad det vil sige at være jobsøgende.

Man skal med andre ord ikke foretage sig to aktive handlinger om ugen, fordi a-kassen siger det, men fordi det er det, der skal til for at få et job. Mindst.

Der er ingen, der er tvunget til at sende proforma-ansøgninger.

 

Udgivet i Dagpenge, Jobsøgning | Tagget , , | Skriv en kommentar

Sådan forhandler du IKKE løn

Udgivet den 18. september 2012 af Morten Esmann

Her er de tre bedste ting, du kan gøre, hvis du ikke vil nå dit mål med lønforhandlingerne:

  • Accepter det første tilbud. Hvis du siger ja tak til det første tilbud chefen kommer med, snyder du dig selv. Det er med garanti ikke et forslag, der strækker chefens evne til at betale din løn til det yderste. Det er et forhandlingsoplæg, og hvis du kan argumentere for de resultater, du har leveret, er der mere i posen til dig.
  • Vær defensiv. “Jeg ved jo ikke, om budgettet overhovedet tillader det, men jeg forestiller mig…”. Hvad virksomheden har råd til, er virksomhedens problem. Du skal til gengæld vise, at du kender dit værd. Du skal ikke være urealistisk eller uforskammet i dit krav, men hvis du allerede fra begyndelsen viser usikkerhed, er din forhandlingsposition svag.
  • Tal for meget. Charles de Gaulle sagde engang, at “tavshed er det ultimative magtmiddel”. Sig, hvad du gerne vil have i løn og ti så stille. Se gerne spørgende ud. Du har spillet bolden over på chefens banehalvdel, og kan nu afvente et svar. Men så skal du også være klar til at argumentere sagligt for dit lønønske, når det svar er kommet.
Udgivet i Uncategorized | Tagget , | Skriv en kommentar

Jeg tror, jeg venter til i morgen

Udgivet den 13. september 2012 af Morten Esmann

Fedt indlæg på IAKs blog om at udskyde det svære telefonopkald. “Glem undskyldningerne og tryk nummeret. I sidste ende bliver virksomheden jo også smigret over interessen.”

Udgivet i Jobsøgning | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Se dig selv som andre ser dig

Udgivet den 6. september 2012 af Morten Esmann

I et realityprogram på TV, hvor deltagerne konkurrerede om at få et job, blev de blandt andet filmet til en jobsamtale. Bagefter blev deres præstation vurderet og kommenteret af eksperter. Deltagerne vidste ikke, at de blev filmet, før de blev inviteret til at se optagelsen og få feedback

De fleste af os vil sikkert føle det grænseoverskridende på den måde at blive mål, vejet og vurderet. Men måske er det alligevel ganske nyttigt. Når det kommet til stykket er jobsøgning jo ikke alene et spørgsmål om, hvordan vi ser os selv. Det, der gør forskellen er, hvordan andre ser os.

Her er et lille råd til, hvordan du kan sætte dig i andres sted et øjeblik.

Sæt dig ned med et stykke papir. Lad være med at notere, hvad du har gjort og hvad du er mest stolt af. Det arbejde har du sikkert allerede gjort. Tænk i stedet på de mennesker, du har arbejdet sammen med. Kolleger, ledere, medarbejdere, kunder. Hvad tror du de vil sige om dig? Hvad tror du, de vil nævne som dine væsentligste resultater? Hvad vil de pege på af opgaver, der ikke ville være blevet løst, hvis du ikke havde været der?

Prøv også at se på dig selv, som var du arbejdsgiver. Som jobsøgende er det helt naturligt, at du bygger en ansøgning op på basis af det, du opfatter som det bedste af dig. Du skriver imidlertid de bedste ansøgninger ved at sætte dig ind i arbejdsgiverens motiver. Næste gang du skal søge et job, skal du tænke, hvad modtageren af din ansøgning har brug for at læse. Af alle dine kompetencer og resultater, hvad er så mest relevant for denne arbejdsgiver? Hvad er det, virksomheden ønsker at opnå med denne ansættelse? Hvis ikke du kan skrive en ansøgning med udgangspunkt i arbejdsgiverens interesser, er det lige meget, hvor velskrevet din ansøgning er. Den fanger ikke.

Hvordan kommer du så dertil, hvor du kan sætte dig ind i arbejdsgiverens sted? Tja, udover almindelig omtanke er der er nok ingen vej uden om research. Mange venter til de bliver inviteret til jobsamtale med at researche virksomheden. Jeg anbefaler, at du laver den research inden du sender ansøgningen. Du skal tjekke virksomhedens hjemmeside, og måske også forhøre dig i netværket, men når det kommer til viden om selve jobbet, er en opringning til arbejdsgiveren nødvendig.

Udgivet i Jobsøgning | Tagget , , , | Skriv en kommentar