Telefonen er et stærkt våben i jobjagten. Derfor er det synd, når mange mennesker undlader at ringe til de rigtige mennesker, fordi de ikke er trygge ved det. Det kan jeg ikke ændre uden videre, men jeg kan give nogle råd om, hvordan man klarer sig godt.
Fordelene ved en telefonsamtale er til at få øje på, eller måske netop ikke: uroligt kropssprog og nervøse bevægelser, der til et møde kan forstærke et usikkert indtryk, betyder ingenting i telefonen. Hvis du vipper med fødderne, sidder uroligt på stolen eller vrider hænder – det er lige meget, for det kan ikke ses. Især hvis du er typen, der nemt bliver nervøs, når du mødes med en arbejdsgiver, kan det ligefrem være befriende at tale i telefon. Tilsvarende hjælper også, at en telefonsamtale ofte foregår i en lidt mindre formel atmosfære.
Omvendt kan en telefonsamtale være næstbedste løsning. Det gælder eksempelvis, hvis du har et veludviklet kropssprog og bruger kroppen til at udtrykke f.eks. engagement og troværdighed. Den uformelle atmosfære kan også være en ulempe. Du kan ikke ses, og tonen er fri: Du bliver ukoncentreret og ufokuseret.
Her er så mine konkrete råd til din næste vigtige telefonsamtale:
- Udeluk baggrundslarm. Radio, TV, børn og hunde må ikke kunne høres. Først og fremmest fordi du skal koncentrere dig, men også fordi baggrundsstøj kan give din samtalepartner den opfattelse, at der er noget andet end samtalen, der er vigtigt for dig lige nu.
- Brug stemmen. Du skal lyde tydelig og sikker. De fleste mennesker taler for hurtigt, når de er nervøse. Derfor skal du øve dig på at kontrollere åndedræt, lydstyrke og tempo. Det hjælper, at stå op.
- Hold pauser. Det er slet ikke farligt, og det øger sandsynligheden for at blive forstået. Ikke mindst i telefonen. Brug et par sekunder eller tre på at samle tankerne, og giv samtidig den anden mulighed for at få det, du har sagt, til at falde på plads.
- Klæd dig pænt på. Et råd, der virker mærkeligt, når det nu er en telefonsamtale, vi taler om. Det er nu alligevel min erfaring, at man kan hjælpe sig selv til at være mere skarp, hvis man også i det ydre forbereder sig.