Jeg brokker mig. Jeg gider det ikke, for det fører ikke til noget. Men jeg brokker mig.
Nogle gange bliver jeg så irriteret, at jeg skælder ud. Det er rensende og livgivende. For det meste brokker jeg mig bare. Det er hverken det eller det andet. Det er bare dumt. Brok er ukonstruktivt. Brok fører ikke til noget. Og brok får mig til at fremstå negativ.
På arbejde prøver jeg at lade være. Vi har alle sammen kolleger, der bruger lige lovlig meget tid på brok. På at besvære sig over små detaljer, der ikke fylder ret meget i det store billede, men som alligevel bliver ofret temmelig meget tid. Sådan en vil jeg ikke være.
Livet er ikke retfærdigt. Chefen er nogle gange dum. Kollegerne er nogle gange irriterende. Sådan er det bare. Men kan du ændre det? Hvis nej, så lad være med at brokke dig over det. Det er spild af tid. Hvis ja, så lad være med at brokke dig, og ændr det, der kan ændres.
Når du brokker dig, demonstrerer du, at du er en smålig person, der går op i ting, du ikke kan ændre. Du skaber en aura af negativitet og manglende handlekraft omkring dig og du demotiverer dig selv. Samtidig tiltrækker du andre brokkehoveder. Så kan I have jeres egen lille klub, hvor I spilder jeres tid.
Her er, hvad jeg selv går og tænker: Næste gang du skal til at brokke dig, skal du tænke over, om du har et forslag til en løsning. Har du det, skal du lade være med at brokke dig, og i stedet gøre hvad du kan for at fremme dit forslag. Kan du ikke komme i tanke om en løsning, skal du bare tie stille!
Pingback: Kender du dit brand? | JOBlog
Pingback: Brok ødelægger arbejdsglæden | JOBlog
Pingback: Sådan klarer du kollegernes brok | JOBlog