Nej, jeg kan ikke skaffe dig et job

Jeg fik en invitation via LinkedIn:

”Kære Morten Esmann. Jeg er desværre blevet opsagt for nylig og er derfor i gang med at søge nyt job. Jeg tænkte, at der måske er muligheder der, hvor du arbejder. I så fald vil jeg bede dig om, at tænke på mig. Jeg vil også gerne komme til et møde med dig, hvis det har interesse.”

Hun har begrundet sin invitation, og det er den allerførste forudsætning for at jeg overhovedet interesserer mig for henvendelser fra fremmede.

Alligevel var min første indskydelse at ignorere henvendelsen. Jeg kendte ikke personen, der skrev til mig, jeg vidste ikke, hvorfor hun netop havde valgt at skrive til mig (havde hun i øvrigt skrevet målrettet til mig, eller var der tale om en copy-paste tekst?). Det fremgik ikke, hvilken type job hun søgte, og egentligt vidste jeg ikke, hvad hun ville. Altså, bortset fra at få et job, hvilket nærmest var det eneste, jeg ikke kunne hjælpe hende med. Det var et rigtig godt eksempel på dårligt netværksarbejde.

Min faglige interesse blandet med lidt nysgerrighed gjorde, at jeg skrev tilbage og spurgte, hvad hun ville. Det viste sig, at hun havde et ønske om at komme til at arbejde med karriereudvikling, og havde hørt om mig fra en tidligere kollega, der mente, at jeg måske kunne hjælpe. Hvis jeg havde fået de oplysninger fra starten, var jeg helt sikkert mere indstillet på at hjælpe hende med nogle ideer og et par navne. Nu var hun bare heldig, at jeg den dag havde tid til at reagere på en upersonlig henvendelse.

Når nogen spørger mig om noget, er min naturlige reaktion et ønske om at kunne give et godt svar. Når nogen spørger mig om et job, er der ikke noget, jeg hellere vil, end at finde et til dem. Det er bare ikke ret tit, jeg kan. Og når jeg ikke kan opfylde en andens ønske, giver jeg sjældent noget konstruktivt svar. Det er sikkert ikke bare mig, der neutralt vil svare: ”Vi har desværre ingen ledige stillinger lige nu”. Og så er personen i den anden ende jo ikke kommet et skridt længere. Nærmest tværtimod, for hun har (op)brugt en netværkskontakt, der kunne have været nyttig,

Vi lever i en tid stærkt præget af online fællesskabernes lokkende tilbud om hurtig kontakt til hvem som helst. Jeg anbefaler, at man tænker sig om. Hvis du bruger upersonlige metoder til at få kontakt med et andet menneske, er det ekstra vigtigt, at du gør din henvendelse personlig og vedkommende. Hvis du sender en upersonlig standardhenvendelse, er det nøjagtigt, hvad du får igen.

Hjælp mig med at hjælpe dig
Fortæl mig, hvem du er og hvad jeg kan gøre for dig. Jeg har måske ikke et job til dig nu, men hvis du henvender dig på den rigtige måde, med den rigtige information, er det nemmere for mig at se, hvor jeg kan hjælpe dig. Og måske husker jeg dig, når jeg faktisk har et job på hånden.

Hvis vi ikke kender hinanden, og du vil spørge om min hjælp, er mine råd følgende:

  • Gå forsigtigt til værks. Forklar tydeligt, hvorfor du henvender dig til netop mig. Har vi mødtes før, skal du nævne hvor.
  • Gør det let for mig at svare dig. Skriv tre-fire linjer om din baggrund målrettet mig, så det er nemmere for mig at målrette mit svar.
  • Gør dit ønske tydeligt. Skriv præcis, hvad du har brug for hjælp til. ”Jeg ved, du har arbejdet som karriererådgiver i mange år og jeg tænkte, at du måske kan give mig nogle ideer til, hvordan jeg kan udvikle mig i samme retning. Måske kender du nogle virksomheder, jeg kunne tage kontakt til”.
  • Spørg ikke efter et job. Hvis du ikke kender mig ret godt, kender jeg jo heller ikke dig og vil med stor sandsynlighed ikke sætte mit navn på spil ved at anbefale dig til en virksomhed.

Hvordan henvender du dig, når du bruger netværket til jobsøgning? Har du nogen gode tips, du vil dele?

Oprindeligt postet på IAKs blog i juli 2011.

Dette indlæg blev udgivet i Jobsøgning, Netværk og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *