I forbindelse med Haldor Topsøes død bragte www.business.dk i går en portrætartikel af virksomhedens nye bestyrelsesformand, Henrik Topsøe. I artiklen beskrives han som intelligent, analytisk og social. Det mest interessante er imidlertid overskriften, hvor Topsøe jr. kaldes ”empatisk videnskabsmand”.
Netop disse to ord er tilsyneladende så sjældne sammen, at de er værdige til en overskrift.
Er det fordi, der eksisterer en myte om de vindtørre forskere, der ganske er blottede for forståelse for andre? Er det måske mere end en myte? Er det et karaktertræk ved videnskabsfolk, at de er mere rettede mod data og analyser end mod menneskelige relationer? Er det i virkeligheden en forudsætning for at blive en dygtig forsker?
Forskere er selvfølgelig lige så forskellige som alle andre, men der er måske noget om snakken. En ny svensk undersøgelse, refereret på www.ing.dk tidligere på året, viser nemlig, at ingeniørstuderende har en lavere grad af empati end studerende fra andre uddannelsesretninger.
Det er lidt bekymrende, for antallet af job, hvor man kan sidde for sig selv i et hjørne og nørde med sine egne ting, er faldende. Empati er en forudsætning for tværfagligt samarbejde, og også videnskabsmænd skal være i stand til at forstå og kommunikere med andre. De skal også have sociale kompetencer.
Et interessant aspekt er i øvrigt, at man i Holland har påvist, at forekomsten af personer med træk af autisme er større i byer med tekniske universiteter.
Hvad siger du? Findes den empatiske videnskabsmand? Eller passer det, hvad figuren Spock fra Star Trek siger: “Emotions are alien to me – I’m a scientist”?