Alle virksomheder vil have medarbejdere, der er passionerede. Fra mange sider får vi at vide, at vi skal elske vores arbejde. Jeg siger det også selv: hvis du har et passioneret forhold til dit arbejde, vil du trives bedre med det. Vi ved også, at folk der er inspirerede, er mere produktive, og at passion kan være det brændstof, der gør dem i stand til at tackle problemer og forhindringer.
Passion er tydeligvis godt. Næsten. I bogen ”The Psychology of Passion: A Dualistic Model” peger Robert Vallerand nemlig på, at ikke alle former for passion er gode og konstruktive. Faktisk kan passion være decideret skadelig.
Ifølge Vallerand har passion to sider: den harmoniske og den styrende. De, der oplever en harmonisk passion for deres arbejde, engagerer sig, fordi det giver dem en indre glæde og tilfredsstillelse. De oplever at have kontrol over deres arbejde, og de kan få arbejdet til at eksistere i harmoni med resten af deres liv. De ved også, hvornår de skal skrue ned for engagementet, og de er gode til at lægge arbejdet til side, når det er nødvendigt for at prioritere andre aktiviteter, eller når engagementet bliver for dominerende og dermed risikabelt. Resultatet er, at deres arbejde måske nok fylder meget, både i tid og sind, men det er ikke i konflikt med resten af deres liv. Når de tilbringer tid med deres børn, er i teatret eller til middagsselskab, tænker de ikke på deres arbejde, og de føler ikke dårlig samvittighed over, at de ikke arbejder.
Styrende passion er noget helt andet. Mennesker med en styrende passion er tilsvarende engagerede i deres arbejde og de føler tilsvarende glæde ved det. En væsentlig forskel er imidlertid, at de langt oftere oplever, at passionen er i konflikt med andre aktiviteter i deres liv. Det er mennesker, der ikke kan lade være med at arbejde, fordi de ikke kun er styret af glæden ved at udføre arbejdet, men også af at nå gode resultater. De er bange for ikke at gøre det godt nok, og Vallerand nævner eksempler på folk, der har det fysisk dårligt, når de ikke arbejder.
De to former for passion har forskellige resultater. Harmonisk passion fører ifølge Vallerand til psykologisk velvære, større selvværd, positive emotioner, kreativitet, koncentration og arbejdsglæde, ligesom den generelle livsglæde øges. Omvendt oplever mennesker med en styrende passion, at de ikke kan lade være med at tænke på arbejdet, og at de bliver frustrerede, hvis de ikke kan arbejde, og at de ikke er i stand til at lade være med at arbejde, selv når det bliver risikabelt, f.eks. helbredstruende. Vallerand kalder det en slags arbejdsmæssig ludomani. Mennesker med en styrende passion sætter deres arbejde ind som en væsentlig del af deres selvopfattelse. Det gør dem mere aggressive over for andre, når deres selvværd er truet, og det giver dem et mere negativt selvbillede. Vallerand hævder, at de ikke er styret af glæden ved at udføre deres arbejde, men af et ukontrolleret ego.
De to former for passion har betydning for faren for at brænde ud. Vallerands forskning peger på, at en styrende passion øger risikoen for stress og udbrændthed, mens harmonisk passion omvendt gør os mere robuste.
Typen af passion har betydning. Ikke bare på arbejdet, men i livet. Hvilken passion har du? Oplever du en oprigtig glæde ved dit arbejde, eller føler du, at du hele tiden bør arbejde for at bevise dig over for dig selv eller andre? Har du et tvingende behov for at arbejde, eller kan du godt koble af og fokusere på noget andet. Og er du leder: Hvad er det for en passion, du gerne vil have fra dine medarbejdere? Lad dig ikke narre af dem, der arbejder hårdt. De kan være på kanten af at brænde ud.
Robert J. Vallerand: The Psychology of Passion: A Dualistic Model, Oxford University Press, 2015