7 tegn på at du har brug for et nyt job

Udgivet den 13. august 2019 af Morten Esmann

Vi kan alle sammen have dage, hvor jobbet hænger os ud af halsen. Det er der ikke noget galt med, hvis altså det ikke sker alt for tit. Men hvor tit er for tit? Hvordan kan du egentligt finde ud af, hvornår det er på tide at søge et nyt job? Her er syv tegn, jeg selv har oplevet i mit arbejdsliv. Kan du genkende nogle af dem?

Du keder dig
Føles det som om hver dag er præcis som dagen før? Består dit job af de samme rutineopgaver uden udvikling eller forandringer? Hvis det er tilfældet og du er tilfreds med et job, der ikke er alt for krævende, skal du glæde dig over situationen. Hvis du på den anden side føler at arbejdsdagen snegler sig afsted eller du mærker, at du bliver mindre og mindre optaget af at gøre dit arbejde godt, er det nok på tide at søge den forandring, et nyt job kan give.

Du beklager dig over de samme ting
Hvis du af og til lukker lidt damp ud ved at brokke dig over jobbet, er det ikke et faresignal. Tværtimod. Hvis du derimod ofte beklager dig over de samme ting til de samme mennesker, skal du være opmærksom. Især, hvis du er ked af, at dit job har forvandlet dig til et brokkehoved. Det kan være et tegn på, at tingene ikke ændrer sig af sig selv og at du derfor skal søge nye græsgange.

Du kan ikke forestille dig en fremtid i firmaet
Hvis du ikke får det ansvar og de opgaver, der skal holde dig glad – fordi arbejdsopgaver ikke eksisterer eller fordi de går til andre kolleger – bør du overveje om du skal videre. Det gælder også, hvis du er bange for at få ansvar og nye opgaver, som du ikke vil trives med. Hvis du ikke tror din arbejdsgiver kan eller vil give dig opgaver, der udvikler din karriere i den rigtige retning, er der ingen grund til at gro fast.

Du bliver ikke anerkendt
Anerkendelse er mange ting. Det kan være at du får lønforhøjelse eller bonus, du bliver taget med på råd, når der skal træffes beslutninger, du får mulighed for at lære noget nyt eller at du får mere ansvar. Hvis du føler dig overset og mangler følelsen af at være anerkendt for dit arbejde, skal du muligvis finde en arbejdsplads, hvor de vil være glade for at have dig.

Du har problemer med balancen mellem arbejde og privatliv
Uanset hvor meget du kan lide dit job, har du brug for en work-life balance, der passer dig. Hvis du arbejder for længe eller på tidspunkter, der passer dig dårligt, og hvis du har svært ved selv at styre arbejdstid og mængde, vil jeg anbefale at du overvejer, om et jobskifte kan hjælpe dig med at finde balancen.

Du har prøvet at ændre på tingene, men uden held
Hvis du er utilfreds med dit arbejde, er den bedste løsning mange gange at gøre opmærksom på det. Tit vil din arbejdsgiver være glad for at høre om det, for så kan de jo ændre nogle ting i din favør. Hvis du omvendt har forsøgt, men uden held, vil det måske være nemmere at skifte job end at ændre det du har.

Du får mandagsblues hver søndag
Der er ikke noget forkert i at ønske weekenden lidt længere, når du skal på arbejde om mandagen. Men det er et problem, hvis du allerede søndag aften begynder at blive nedtrykt ved tanken om den nye uge, der er på vej. Folk, der har det rigtige job, bruger ikke søndagene på at bekymre sig om mandagens arbejde.

Hvis du kan genkende tre eller flere af ovenstående tegn, bør du overveje situationen. Du bruger så lang tid på dit arbejde, at det kan påvirke resten af dit liv, hvis du ikke er tilfreds med jobbet. Du skal ikke bare skifte job, fordi du i perioder er lidt utilfreds, men du skal heller ikke udsætte et skifte alt for længe, hvis du genkender de syv tegn beskrevet her.

Udgivet i Arbejdsliv | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

5 spørgsmål du skal stille dig selv, inden du tager et job

Udgivet den 14. juni 2019 af Morten Esmann

Du gjorde det. Du er nået til slutningen af rekrutteringsprocessen, og nu har du fået et jobtilbud. Tillykke. At komme så langt er i sig selv en stor bedrift. Men at du nåede frem til målet, er ikke det samme som at du også skal krydse målstregen og acceptere jobbet.

At starte i et nyt job er en stor beslutning. Det er en stor investering, både for dig og din nye arbejdsgiver, så du bør tænke situationen godt igennem. Jeg foreslår, at du (mindst) stiller dig selv disse fem spørgsmål:

Er det den rolle, jeg ønsker?
Det lyder som et oplagt spørgsmål, men det er alligevel vigtigt. Der kan være stor forskel på, hvordan du opfatter jobbet og hvordan arbejdsgiveren ser det. Tænk jobbeskrivelsen igennem en gang til, så du er sikker på at det er det, du vil.

Er der opgaver eller kompetencer, du meget gerne vil have som en del af din hverdag? Fylder de tilstrækkeligt i arbejdet? Er der opgaver, du helst ikke vil have for mange af? Hvor stor en del af jobbet fylder de?

Det er vigtigt, at du ved hvad din rolle bliver og hvilke opgaver, der fylder mest i jobbet. Vær ikke bange for at spørge arbejdsgiveren, hvis du er i tvivl om noget.

Bliver jeg glad for jobbet?
Din trivsel på arbejdet kan aflæses direkte i de resultater, du når. Derfor skal du overveje, om dette er et sted, hvor du kan se dig selv møde på arbejde hver dag. Passer du til virksomhedens kultur? Kan du lide virksomhedens værdier? Hvordan vil f.eks. transporttid og arbejdstider påvirke resten af din hverdag? Hvis du ikke kommer til at trives i jobbet, vil du sandsynligvis ikke have det ret længe.

Kan jeg leve op til arbejdsgiverens forventninger?
Der er en grund til at du har fået jobtilbuddet. Din nye chef mener, du er et godt match til både jobbet og virksomheden. Du har sendt et CV og sikkert været til mere end én jobsamtale, så beslutningsgrundlaget er solidt. Din nye arbejdsgiver tror, du kan magte jobbet, men tror du det? Vær ærlig over for dig selv. Det er en stor beslutning at skifte job, så du er nødt til at stole på dine evner. At tage endnu et kig på de forventninger, der vil være til dig i det nye job, er ikke nogen dårlig ide. Det gælder både, hvis du allerede har underskrevet kontrakten og hvis du ikke har. Hvis du er i tvivl om du kan leve op til alle forventningerne, er det ikke ensbetydende med, at du skal takke nej til jobbet, men så ved du, hvad du skal være opmærksom på i de første måneder af ansættelsen.

Hvad synes jeg om min kommende chef og kolleger?
Tænk tilbage på jobsamtalerne. Du mødte din nye chef og måske også en eller to kolleger. Hvad var dine første indtryk af dem? Tænker du, at din chef er en, du vil være glad for at arbejde for? Tror du, at du vil kunne arbejde godt sammen med dine nye kolleger? Hvis du tager jobbet, kommer du til at bruge en stor del af din tid sammen med disse mennesker.

Vil jobbet gavne min karriere?
Hvordan du kan tænke dig, at dit arbejdsliv skal udvikle sig, både på kort og lidt længere sigt? Tænk over det og læs så jobbeskrivelsen igen. Hjælper dette job dig med at nå dine mål? Jobbet skal helst give dig den faglige erfaring og udvikling, der kan gavne dig i din fremtidige udvikling. Det handler ikke kun om mulighederne for at avancere på den traditionelle karrierestige, men også om du kommer til at udvikle din viden på områder, hvor du gerne vil lære noget. Bliver du dygtigere til det, du vil være dygtigere til?

Udgivet i Arbejdsliv, Jobsøgning | Tagget , | Skriv en kommentar

Millenials blander arbejdsliv med privatliv

Udgivet den 1. august 2018 af Morten Esmann

I det seneste indlæg argumenterede jeg for, at arbejdsmarkedet skal tilpasse sig de nye generationer af talenter. Her er første bud på, hvordan det kan gøres.

De kommende generationer vil få et langt arbejdsliv. Derfor vil deres arbejde stige og falde i intensitet, men det vil også blande sig meget mere med deres privatliv. For at kunne holde til et arbejdsliv, der først slutter, når man er over 70 (om få generationer skal man arbejde til man fylder 80), er det først og fremmest nødvendigt, at arbejdet kan tilfredsstille nogle behov, som man tidligere har forbundet med livet uden for jobbet. Flere og flere vil efterspørge en eller anden form for personlig tilfredsstillelse ved det arbejde, de udfører.

Det vil også være nødvendigt med et opgør med de mere eller mindre faste arbejdstider og -steder. Tanken om, at man skal møde et bestemt sted på et bestemt tidspunkt dag ud og dag ind, appellerer ikke til unge, der har brug langt mere fleksibilitet. De vil – og det ser vi allerede i dag – have mulighed for at gøre private ting i det, vi andre kalder ”arbejdstiden”, men er til gengæld ikke blege for at gå på arbejde i ”fritiden”

Dette kræver et monumentalt skifte i mind-set for arbejdsgivere. Hvis en virksomhed skal være attraktiv for talenterne, er den nødt til at se på, hvordan den kan understøtte – og ikke undertrykke – deres behov og ønsker. Den skal skabe en kultur, ikke mindst blandt lederne, der hjælper medarbejderne med at holde balancen mellem arbejds- og privatliv. De virksomheder, der kan det, vil være de bedste til at holde på de dygtige medarbejdere.

I takt med at levetiden stiger, vil arbejdslivet også blive længere. Derfor vil færre og færre mennesker have lineære karrierer. De nye generationer vil gå gennem flere forskellige stadier i deres karriere og det vil blive mere og mere normalt, at disse stadier følger et utraditionelt mønster.

Mange vil starte deres karriere ved at gå i én retning mens de er i 20’erne, videreuddanne sig og skifte spor i 30’erne, starte egen virksomhed mens de er i 40’erne og vende tilbage til en ansættelse, men i en helt anden branche i 50’erne. Og indimellem disse skift, vil de have holdt et års orlov, taget en helt ny uddannelse, blevet gift og fået børn. Mange af dem vil af hensyn til deres job være flyttet nogle gange, typisk til udlandet, men også mellem landsdelene.

De dage, hvor man havde det samme job i den samme branche i hele sin karriere, er ved at rinde ud. Det stiller nogle bestemte krav til arbejdsgiverne. De skal nemlig lære, hvordan man rekrutterer medarbejdere med fragmenterede karrierer. Hvordan finder man de dygtige medarbejdere, hvis de ikke har et lineært CV? Jeg tror fremtidens rekruttering i højere grad kommer til at fokusere på andre talenter end de rent faglige. Værdier, arbejdsform, motivation og personlige kompetencer vil spille en langt større rolle.

Som leder bør du stille dig selv nogle centrale spørgsmål. Dine fremtidige medarbejdere vil flytte sig oftere (inden for din organisation eller ud af den). Hvordan håndterer du det? Hvordan holder du på de dygtige medarbejdere? Hvordan understøtter du dine medarbejderes ønsker om efteruddannelse eller deres behov for at lad op? Hvis en medarbejder eksempelvis ønsker seks måneders orlov, er det så noget din virksomhed understøtter eller ser ned på?

De nye talenter kommer til at opleve mange flere forandringer, både fagligt og personligt, end tidligere generationer, og det kommer til at foregå over længere tid. Disse forandringer vil stensikkert medføre usikkerhed og en grad af utryghed.

Det er den dygtige leders allervigtigste opgave at hjælpe medarbejderne gennem disse forandringer så de føler sig trygge.

Udgivet i Arbejdsliv, Arbejdsmarked, Ledelse | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Er du klar til millenials?

Udgivet den 30. juli 2018 af Morten Esmann

På denne tid af året myldrer talentfulde og veluddannede unge ud på arbejdsmarkedet, klar til at gå i gang med deres karriere for alvor. Det får mig til at tænke på, hvordan jeg mødte arbejdsmarkedet dengang i begyndelsen af 1990’erne, da jeg stod med eksamensbeviset i hånden. Men det får mig endnu mere til at tænke på de krav og ønsker nyuddannede anno 2018 har, og hvor forskellige de er i forhold til min generations forestillinger om et godt job.

Jeg er sikker på, at millenials, som den nye generation af talenter ofte kaldes, vil have behov for både udfordringer og støtte på en måde og i en grad som mange virksomheder ikke har erkendt endnu. De unge kommer f.eks. til at arbejde længere end nogen generation før dem, og derfor vil deres syn på det at ”have en karriere” være et andet. Det er nok de færreste nyuddannede, der regner med at deres karriere bliver lige så lineær og med lige så få arbejdsgivere som deres forældres. De vil helt sikkert stille nye og anderledes krav, og de krav vil helt sikkert bliv opfattet forskelligt af de virksomheder, de nyuddannede skal ansættes i.

På en konference for et par måneder siden, talt jeg med en administrerende direktør, der gav udtryk for, at det vil blive værst for de unge selv, hvis de er for egoistiske, forventer spændende opgaver og fleksible arbejdstider, eller hvis de ikke ønsker at indordne sig den herskende måde at gøre tingene på. ”De kommer ikke til at holde længe i min virksomhed”, sagde han. Spørgsmålet er imidlertid hvor længe hans virksomhed kommer til at holde uden disse unge, som han med sikkerhed vil få svært ved at rekruttere.

Jeg tror det er en af de væsentligste opgaver for fremtidens ledere, at de forstår, hvad de nye generationer har brug for. Vi er nødt til at forudse deres behov, så vi kan tilpasse vores virksomheder og gøre os attraktive for de medarbejdere, der skal tjene penge til os i fremtiden. Det betyder, at vi kommer til at ændre på måden, vi gør tingene på.

Hvad skal vi ændre? Hvordan? Det vil jeg i de næste to-tre indlæg komme med nogle bud på.

Udgivet i Arbejdsliv, Arbejdsmarked, Ledelse | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Karrieren er lang – skift tempo undervejs

Udgivet den 2. februar 2018 af Morten Esmann

“Hvis du ser på det traditionelle arbejdsliv, så bliver du uddannet, arbejder og går på pension. Den lange midterste periode – perioden, hvor du arbejder – har man traditionelt set som en kontinuerlig udvikling fremad og op ad karriestigen – skridt for skridt. I fremtiden bliver det mindre enstrenget. Vi får flere år, hvor vi er raske og friske, og derfor vil vi se flere arbejde med svingende intensitet over hele arbejdslivet.”

Det er en af pointerne i dagens artikel i Berlinske Business, hvor jeg blandt andet giver mit bud på, hvordan fremtidens arbejdsliv kan indrettes, i takt med at den gennemsnitlige levealder stiger.

Du kan læse artiklen her.

Udgivet i Arbejdsliv, Uncategorized | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Når passionen kammer over

Udgivet den 20. september 2017 af Morten Esmann

Alle virksomheder vil have medarbejdere, der er passionerede. Fra mange sider får vi at vide, at vi skal elske vores arbejde. Jeg siger det også selv: hvis du har et passioneret forhold til dit arbejde, vil du trives bedre med det. Vi ved også, at folk der er inspirerede, er mere produktive, og at passion kan være det brændstof, der gør dem i stand til at tackle problemer og forhindringer.

Passion er tydeligvis godt. Næsten. I bogen ”The Psychology of Passion: A Dualistic Model” peger Robert Vallerand nemlig på, at ikke alle former for passion er gode og konstruktive. Faktisk kan passion være decideret skadelig.

Ifølge Vallerand har passion to sider: den harmoniske og den styrende. De, der oplever en harmonisk passion for deres arbejde, engagerer sig, fordi det giver dem en indre glæde og tilfredsstillelse. De oplever at have kontrol over deres arbejde, og de kan få arbejdet til at eksistere i harmoni med resten af deres liv. De ved også, hvornår de skal skrue ned for engagementet, og de er gode til at lægge arbejdet til side, når det er nødvendigt for at prioritere andre aktiviteter, eller når engagementet bliver for dominerende og dermed risikabelt. Resultatet er, at deres arbejde måske nok fylder meget, både i tid og sind, men det er ikke i konflikt med resten af deres liv. Når de tilbringer tid med deres børn, er i teatret eller til middagsselskab, tænker de ikke på deres arbejde, og de føler ikke dårlig samvittighed over, at de ikke arbejder.

Styrende passion er noget helt andet. Mennesker med en styrende passion er tilsvarende engagerede i deres arbejde og de føler tilsvarende glæde ved det. En væsentlig forskel er imidlertid, at de langt oftere oplever, at passionen er i konflikt med andre aktiviteter i deres liv. Det er mennesker, der ikke kan lade være med at arbejde, fordi de ikke kun er styret af glæden ved at udføre arbejdet, men også af at nå gode resultater. De er bange for ikke at gøre det godt nok, og Vallerand nævner eksempler på folk, der har det fysisk dårligt, når de ikke arbejder.

De to former for passion har forskellige resultater. Harmonisk passion fører ifølge Vallerand til psykologisk velvære, større selvværd, positive emotioner, kreativitet, koncentration og arbejdsglæde, ligesom den generelle livsglæde øges. Omvendt oplever mennesker med en styrende passion, at de ikke kan lade være med at tænke på arbejdet, og at de bliver frustrerede, hvis de ikke kan arbejde, og at de ikke er i stand til at lade være med at arbejde, selv når det bliver risikabelt, f.eks. helbredstruende. Vallerand kalder det en slags arbejdsmæssig ludomani. Mennesker med en styrende passion sætter deres arbejde ind som en væsentlig del af deres selvopfattelse. Det gør dem mere aggressive over for andre, når deres selvværd er truet, og det giver dem et mere negativt selvbillede. Vallerand hævder, at de ikke er styret af glæden ved at udføre deres arbejde, men af et ukontrolleret ego.

De to former for passion har betydning for faren for at brænde ud. Vallerands forskning peger på, at en styrende passion øger risikoen for stress og udbrændthed, mens harmonisk passion omvendt gør os mere robuste.

Typen af passion har betydning. Ikke bare på arbejdet, men i livet. Hvilken passion har du? Oplever du en oprigtig glæde ved dit arbejde, eller føler du, at du hele tiden bør arbejde for at bevise dig over for dig selv eller andre? Har du et tvingende behov for at arbejde, eller kan du godt koble af og fokusere på noget andet. Og er du leder: Hvad er det for en passion, du gerne vil have fra dine medarbejdere? Lad dig ikke narre af dem, der arbejder hårdt. De kan være på kanten af at brænde ud.

Robert J. Vallerand: The Psychology of Passion: A Dualistic Model, Oxford University Press, 2015

Udgivet i Arbejdsliv, Ledelse, Uncategorized | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Drømmer du om et karriereskifte? Så skal du overveje disse ting

Udgivet den 13. august 2017 af Morten Esmann

Et karriereskifte kan vise sig at være det bedste, du nogensinde har gjort – men det kan også ende som en stor skuffelse. Emnet kom op, da jeg en søndag eftermiddag talte om livets store og små spørgsmål med nogle venner. De havde alle fire været gennem et mere eller mindre radikalt jobskifte inden for de seneste to år, og jeg spurgte dem, hvilke råd de ville give andre, der overvejer det samme. Det kom der nogle interessante pointer ud af.

Er det egentlig karrieren, der skal ændres?
Den ene ven, der er skolelærer, sagde, at han havde overvejet nøje, om det virkelig var nødvendigt med et radikalt skifte. ”Hvis du er virkelig er ked af dit job, handler du måske mindre rationelt, og så risikerer du at smide barnet ud med badevandet”, sagde han og opfordrede til at man nøje tænker over, om det mon ikke er en god løsning blot at skifte job. Hvis du f.eks. er stresset eller har en dårlig leder, kan en stor forandring være attraktiv, mens en lille måske er tilstrækkelig. Ville det ikke være ærgerligt at forlade en spændende branche, blot fordi du ikke trives i dit nuværende job?

Stil spørgsmål før du giver svaret
Min anden ven, der arbejder som coach og rådgiver for direktører og andre topledere, mente at mange, der ønsker at skifte karriere, er rigtig gode til at finde på løsninger. Han mente, at man skal starte med at stille spørgsmål. Spørg dig selv, hvad din karriere skal give dig, og søg så en ny karriere, der giver dig netop det.

Denne udfordring går i to retninger. Nogen drømmer for meget og andre for lidt. Der er dem, der ønsker at gå i en helt anden retning, men glemmer at lave et realitetstjek. De bør spørge sig selv, om det nu også er så attraktivt, som de tror, og om det overhovedet kan lade sig gøre? Omvendt er der mange, der ikke kan se en anden retning, end den de er i gang med. De ser på deres CV og det, de har lavet tidligere, og tænker at det også er, hvad de skal lave i fremtiden.

Sæt dig grundigt ind i konsekvenserne
Ven nummer tre var den, der havde fortrudt sit karriereskifte allermest. Han havde målrettet brugt både tid og penge på at opkvalificere sig inden for et bestemt område, hvor han drømte om at blive selvstændig konsulent. Det lykkedes for ham, hvorefter han fandt ud af, at det var en meget stressende arbejdsform. Han følte sig ikke tilstrækkeligt kvalificeret til at løse sine opgaver, han manglede kolleger at sparre med, og han havde svært ved at få familielivet til at hænge sammen med et arbejde med uforudsigelige arbejdstider og –steder. ”Sæt dig grundigt ind i, hvad det arbejde, du drømmer om, i virkeligheden indebærer”, er hans råd.

Opsøg folk, der arbejder i branchen og har et sammenligneligt job. Spørg dem, hvordan deres arbejde er, hvordan de er kommet dertil, og hvilket råd de vil give dig. Du vil opdage, at spurgt på den rigtige måde, er mange glade for at tale om deres job.

Tag små skridt
”Lav en plan, der involverer en række små skridt, frem for få store”, sagde min sidste ven. I starten kan du måske ikke se, at det nytter noget, men når du senere træffer de vigtige beslutninger, står de på et solidt og velovervejet fundament.

Måske skal dit næste job være et skridt på vejen mod dit drømmejob. Et job, hvor du får lidt mere erfaring og gradvist nye opgaver, så du senere kan tage det afgørende skridt.

Udgivet i Arbejdsliv | Tagget , , | Skriv en kommentar

Sådan beder du om lønforhøjelse

Udgivet den 7. august 2017 af Morten Esmann

Jeg tror de fleste er utrygge ved at bede om mere i løn. En helt uformel undersøgelse jeg i sidste uge lavede blandt en gruppe af venner, viste at halvdelen af dem aldrig aktivt havde bedt om en lønforhøjelse. Af de 12 jeg spurgte, var der endda 3, der mente at det ville blive taget ilde op, hvis de ønskede mere i løn. Lønforhandling bliver imidlertid mere og mere almindeligt og nødvendigt, især for de, der ikke har en overenskomst til at regulere lønnen. Så, hvad er den bedste måde at bede om lønforhøjelse?

Kend dit mål
Hvad vil du bede om, og hvad vil du acceptere? I alle former for forhandling skal du vide, hvad du skal spille ud med og hvad du vil være tilfreds med. Det gælder også i en lønforhandling, hvor jeg anbefaler, at du operer med tre beløb. Det første er den stigning, du vil finde acceptabel. Det andet er det, du starter med at bede om, og derfor er det højere end det første. Det tredje beløb er smertegrænsen, altså det mindste du er villig til at acceptere.

Du er også nødt til at finde ud af, hvad du vil gøre, hvis dit ønske ikke bliver opfyldt. Er dit ønske ultimativt eller er du klar til at forhandle? Er du villig til at sige op, hvis du ikke får mindst 5.000 kr. mere om måneden, eller er du indstillet på at acceptere mindre (måske ingenting)?

Hav argumenterne klar
Du skal regne med, at det kan være nødvendigt at argumentere for dit lønønske. Derfor skal du have dine argumenter på plads inden du spørger chefen. Har du øget kvaliteten af dit arbejde, er værdien eller omfanget af det steget, har du udviklet dig fagligt, har du efterslæb i forhold til kollegerne eller er det længe siden din løn er steget?

Sig, hvad du vil og ti stille
Når du har fremført dit lønønske og argumenterne for det, skal du tie stille og lade chefen svare. Når vi er nervøse eller ikke stoler på os selv, har vi en tendens til at gentage os selv for at gøre argumenterne kraftigere. Det virker imidlertid modsat.

Tænk også på kropssproget. Når vi taler, sender vi et utal af ubevidste signaler, der kan afsløre mere om vores hensigter end vi ønsker. Hvis du vil lyde overbevisende og troværdig skal du tale langsomt og tydeligt, mens du holder øjenkontakt.

Hvis du ikke får mere i løn
Tag den med ro. Hvis du bliver synligt vred eller irriteret risikerer du ikke bare at miste muligheden for lønforhøjelse her og nu, men også at dit generelle forhold til chefen forværres.

Spørg i stedet, hvad der skal til for at du kan få mere i løn. Hvilke resultater skal du f.eks. nå? Foreslå også, at I allerede nu planlægger et nyt møde, hvor spørgsmål tages op igen. Og husk så at lytte, så du forstå de chefens argumenter. Det er jo dem, du skal tackle næste gang I skal forhandle.

Udgivet i Arbejdsliv, Arbejdsmarked, Ledelse | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Hvad gør du, hvis din chef er en tyran?

Udgivet den 1. august 2017 af Morten Esmann

En undersøgelse fra den britiske HR-organisation CIPD viste i 2015, at 91% af alle ansatte mente, at deres virksomhed ikke håndterede tyranniske eller mobbende chefer godt nok. Det er uden diskussion virksomhedernes opgave at gøre noget ved problemet, men hvis der nu er så mange virksomheder, der har svært ved at tackle det, er behovet for at vi som medarbejdere har vores egen strategi, stort.

Der er forskel på chefer, der er krævende eller svære at arbejde sammen med, og dem, der er decideret urimelige, mobbende eller måske endda personlige og perfide. Hvis din chef hører til sidstnævnte, men du af andre grunde ikke vil søge nyt arbejde, er der flere ting, du kan gøre for at håndtere problemet – og måske endda komme det til livs.

Tal med nogen
Har du en fortrolig kollega på kontoret. Måske endda en mentor? Hvem hjalp dig mest, da du var ny og skulle falde til på arbejdspladsen? Hvis du taler med en kollega, som du har tillid til og som du stoler på, vil det måske vise sig, at de har oplevet noget lignende, og sikkert har et par gode råd til dig. Blot er det vigtigt, at du ikke beder vedkommende om at løse problemet for dig eller på anden måde involvere sig direkte. Bed om hjælp og råd til at håndtere situationen, og husk at det skal være en person, der ikke er så involveret i situationen, at vedkommende ikke kan være upartisk.

Under alle omstændigheder letter det ofte bare at tale med andre om chefens mobning.

Tal med din chef
Selvom det kan virke uoverkommeligt og ubehageligt, når en konflikt spidser til, eller fordi du generelt føler dig intimideret af din chef, kan det alligevel være en rigtig god ide at tale med din chef. Nogle gange er folk helt uvidende om, hvordan deres opførsel påvirker andre, og vil derfor gerne vide, hvis det er tilfældet.

Prøv med en åbenhjertig snak, hvor du forklarer hvilken betydning det har på dig og dit arbejde. Et amerikansk forskningsprojekt har vist, at ansatte, der tager kampen op mod urimelige chefer, føler sig mere robuste og bedre til deres arbejde, end de der lider i stilhed.

Hvis du vælger denne vej, skal du imidlertid forberede dig godt. Især er det vigtigt, at du ikke kun præsenterer situationen som et problem, men også har nogle forslag til, hvordan I kan komme til at arbejde bedre sammen. Overvej også om din chef er under et særligt pres, der kan være årsagen til vedkommendes opførsel. Ofte er der jo gode grunde til at chefer handler, som de gør. Hvis du viser forståelse for det, kan det være med til at gyde olie på vandene.

Tal med HR
Hvis disse forslag ikke virker, har du måske brug for at tale med HR-afdelingen for dermed at gøre problemet officielt. Måske er der andre kolleger, der har samme problem som dig, og dermed tager du initiativ til at få rejst en problemstilling, der også påvirker andre. Det er netop derfor det ikke vil blive betragtet som uprofessionelt, hvis du henvender dig til HR-afdelingen. Men vær opmærksom på, at HR nok vil bede dig tale direkte med chefen, inden de blander sig i sagen.

Tal med din fagforening
Der er desværre ingen lov mod dårlig ledelse, men er du i tvivl om din chef bryder nogle regler eller krænker dine rettigheder, skal du spørge din fagforening. De kan gå ind i sagen, hvis de mener at din chef bryder reglerne. Og selvom det ikke skulle være tilfældet, kan det jo godt være, at din fagforening kan hjælpe med råd og vejledning.

Mist ikke selvtilliden
Det sidste råd er nemmere sagt en gjort. Som offer for en tyrannisk eller mobbende chef er det første offer mange gange selvtilliden. Du begynder måske at stille spørgsmålstegn ved dine kvaliteter eller betydningen af dit arbejde. Nogle begynder at tænke, at de måske selv er skyld i chefens attitude.

Brug lidt tid på at tænke over den positive feedback, du gennem tiden har fået fra kolleger eller kunder, og tænk over de opgaver, du virkelig har løst godt. Vi bruger en meget stor del af vores tid og opmærksomhed på vores arbejde, og derfor er det vigtigt at have fokus på de positive ting – selvom chefen er en tyran.

Udgivet i Arbejdsliv, Ledelse, Uncategorized | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Fem ting, der gør Skype-samtalen til en succes

Udgivet den 25. juli 2017 af Morten Esmann

På et arbejdsmarked, der både bliver mere digitalt og internationalt, ændres måderne vi kommunikerer på. Det gælder også for jobsamtaler, hvor især Skype, men også telefonen har fået en større betydning. Måske har du allerede prøvet det selv. Og måske har du overvejet, om du egentligt skal gøre noget anderledes, når du skal til jobsamtale via Skype eller telefon? Jeg har identificeret fem ting, du skal tænke på.

Gør som du plejer
En udbredt fejl er, at du opfatter jobsamtalen som mindre formel og derfor ikke forbereder dig så grundigt. Kort og godt skal du forberede dig nøjagtigt lige så godt som til enhver anden samtale. Forbered dig, tag det pæne tøj på (også hvis det er en telefonsamtale) og gør i det hele taget, hvad du kan, for at vise dig selv fra den bedste professionelle side.

Forebyg problemer
Undersøg på forhånd telefon- eller internetforbindelsen der hvor du har tænkt at være under samtalen. Hvis du kan se, at der er et dårligt eller ustabilt signal, skal du finde et alternativt sted. Kan du være hos en ven, på biblioteket eller et andet sted, hvor der er en god forbindelse og hvor du kan være i fred?

Fred og ro er i øvrigt også noget du skal planlægge dig til. Der er så mange dagligdags lyde, der kan ødelægge koncentrationen og dermed kvaliteten af samtalen. Hvis du er bange for at baggrundsstøj, børn der leger eller naboens TV vil forstyrre samtalen, skal du i god tid finde et andet sted.

Især et Skype-møde tager lidt ekstra tid at sætte op. Vær klar fem-syv minutter før tid, så du kan nå at tænde for både kamera og mikrofon

Øv dig
At gøre en god figur på video eller i telefonen kræver særlige kompetencer. For mange føles det f.eks. akavet at tale til et kamera eller se sig selv på en skærm. Heldigvis er det noget man kan lære, hvis man øver sig lidt. Hvis du ikke er vant til at bruge Skype, så aftal nogle snakke med dine venner for at vænne dig til det. Måske kan du endda optage en samtale og lære noget ved at se den igen. På Skype er det svært at kommunikere med dit sædvanlige kropssprog, og på telefonen helt umuligt. Det kan du kompensere for ved at smile, mens du taler. Selvom man ikke kan se dig, virker det.

Vær forberedt, men ikke for meget
Det her er et råd, der gælder for alle jobsamtaler, men det er måske en smule vigtigere, når I ikke sidder i samme rum. Især, hvis samtalen foregår over telefonen, hvor I heller ikke kan se hinanden. Hvis du har forberedt dig ekstra meget på, hvad du vil svare på spørgsmålene, kommer det nemt til at virke som om du læser op af et manuskript. Jeg har engang haft telefonsamtale med en ansøger, der lød som om han havde en drejebog foran sig. Hver gang jeg spurgte om noget, kunne jeg høre en knitren af papir, som om han ledte efter det rigtige svar. Det virkede ikke godt.

Tal langsomt og tydeligt
Det skal du jo egentligt altid. Det er bare endnu vigtigere, når din samtalepartner ikke sidder lige over for dig. Især, hvis man ikke kan se dig, er der mange visuelle detaljer, som normalt kan hjælpe på forståelsen, der forsvinder. Derfor er ironi og sarkasme meget farligt, fordi det næsten altid ledsages af et forklarende eller afvæbnende kropssprog – som bare ikke bliver opfattet, hvis I ikke kan se hinanden.

Udgivet i Jobsøgning | Tagget , , , | Skriv en kommentar