Jobsøgning er som en valgkamp

Udgivet den 20. juli 2017 af Morten Esmann

For godt 20 år siden var jeg involveret i lidt politisk arbejde, hvor jeg blandt andet var med til at træne unge politiske talenter i at føre valgkamp. Siden har jeg brugt endnu mere tid på at hjælpe jobsøgere med at gå til jobsamtale, og jeg har flere gange tænkt over, hvor meget en valgkamp til et politisk embede kan lære os om at søge job.

Når der f.eks. er valg til Folketinget og landets politiske ledere kæmper om posten som statsminister, er det på en måde én lang og anstrengende jobsamtale. Så, hvad kan vi lære af politikerne?

Kommunikation
Selvom det er temmelig usandsynligt, at du bliver udsat for livetransmitterede TV-debatter, er evnen til at gøre et godt og professionelt indtryk på andre vigtig i en jobsamtale. Et godt håndtryk, tillidsvækkende øjenkontakt og lidt small-talk er sikre måder at starte på. Men for at lykkes for alvor, skal du kunne få dit budskab igennem til den, der lytter på dig.

For de fleste er det nemmere sagt end gjort, især når nervøsiteten melder sig. Men ligesom de politikere, der er dygtige til at kommunikere, har øvet sig på det længe, kan du gøre det samme. Prøv f.eks. at øve de små kommunikationsfærdigheder i din hverdag. På arbejde, i supermarkedet eller i fitnesscenteret.

Sandheden
Efter et valg er de fleste politikere under pres for at leve op til de løfter, de gav under valgkampen. Det kan være tillokkende at strække sandheden og love mere end man kan holde. Det gælder trods alt regeringsmagten. Ofte bliver politikerne straffet hårdt, når det går op for vælgerne. Det samme vil ske for dig, hvis du til en jobsamtale lover noget, du ikke kan holde.

Det forhindrer dig imidlertid ikke i at prale med det, du kan. Når det kommer til alt er jobsøgning jo en slags blær, ikke? Så, fremhæv alt det du kan og ved, der er relevant for jobbet – og måske også noget, du ikke kan endnu, men som du hurtigt kan lære.

Dit privatliv er ikke privat
En af de ting, moderne politikere må leve med, er at det ikke kun er deres holdning, der betyder noget. Også deres privatliv er en del af politik. Sådan er det også for os andre. Vi kan ikke regne med, at private samtaler holdes private. Jeg tænker her på to ting. For det første bruger rigtig mange arbejdsgivere referencer, når de ansætter nye medarbejdere. Det betyder, at de kontakter nogle af vores tidligere chefer eller kolleger for at høre mere om os. Ting vi har gjort og sagt for år tilbage, kan med andre ord komme til at spille en rolle igen.

Det andet sted, hvor privatliv ikke er privat, er på sociale medier. Her kan alle følge med. Derfor skal du jævnligt overveje, hvordan din digitale tilstedeværelse tager sig ud i andres øjne. Især skal du holde øje med, om der er noget, der kan tage sig negativt ud i din fremtidige chefs øjne. Måske skal du lave en god sommerrengøring af dine onlineprofiler?

Vær forberedt
Forberedelse er en essentiel del af både politik og jobsøgning. Hvis politikerne viser mangel på viden, vælgerne mener de burde have, er de dødsdømte. På samme måde er det meget uheldigt for dine chancer, hvis du til en jobsamtale afslører, at du ikke ved noget om den virksomhed eller branche, du søger ind i. Du behøver på ingen måde at være ekspert, men hvis du viser, at du ikke har researchet bare en lille smule, får du ikke jobbet. Så, brug et par timer på at google produkter, kunder, konkurrenter og nyheder med relation til virksomheden. Det er godt givet ud.

Hav personlighed
Politiske holdninger er svære at komme uden om i en valgkamp, men de er ikke altid tilstrækkelige til at blive valgt. Vælgerne vil også kende mennesket bag. Og ligeså til en jobsamtale. Det er ikke nok, at du er den fagligt bedst kvalificerede. Du må også vise at du er den rette person.

Derfor kan det have betydning, at du også får lejlighed til at tale lidt om, hvad du laver, når du ikke er på arbejde – og hvad det er, der giver værdi for dig i din tilværelse.

Udgivet i Branding, Jobsøgning, Rekruttering | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Undgå seks af de typiske fejl ved jobsamtalen

Udgivet den 17. juli 2017 af Morten Esmann

Man skal ikke lede længe på nettet for at finde gode råd til at gå til jobsamtale. Man skal heldigvis heller ikke lede længe for at finde brugbare råd.

Her er seks af de råd, jeg typisk giver, når folk spørger, hvad der er vigtigt ved en jobsamtale:

Er du klædt rigtigt på?
“First impressions last”, siger man på engelsk. Derfor har det betydning, hvordan du ser ud. Hvad du skal tage på til en jobsamtale, afhænger af både jobbet, virksomheden og branchen, men det gør ikke noget, hvis du er en smule formel. Du må gerne se ud som om du har forberedt dig, også hvad angår din ydre fremtræden. Pænt tøj giver et godt første indtryk, og det viser hvor seriøst, du tager netop dette job. Mit råd er, at du klæder dig en lille smule mere konservativt, end du normalt vil gøre. En kende mere formelt, end man vil opleve dig på arbejde.

Taler du for meget – eller for lidt?
Dette er det sværeste for mange. At finde den rette balance er ikke nem, men ikke desto mindre vigtig. Hvis du svarer kort og afmålt på spørgsmålene, virker det som om du ikke ved, hvad du skal svare. Hvis du bruger alt for mange ord på at svare, er der en fare for at Hdine pointer drukner. Brug bare lidt tid på at tænke over dit svar.

Husker du den positive tilgang?
Nu vil du måske tænke, at det er et overflødigt spørgsmål. Men der er altså mange, der går til en jobsamtale med lidt for meget negativitet i rygsækken. Det drejer sig først og fremmest om personer, der har en dårlig oplevelse med sig fra nuværende eller tidligere job, f.eks. fordi man er blevet fyret. Men uanset, hvor urimeligt man er blevet behandlet af chefen, må det ikke skinne igennem ved en jobsamtale. Hvis du lufter din utilfredshed dér, vil det uundgåeligt føre til frygt for, at du bærer det negative med dig ind i et nyt job. Det er helt afgørende, at man ansætter en loyal medarbejder med integriteten i orden, og det er der ingen grund til at du sætter på spil ved at brokke dig over en tidligere chef.

Har du forberedt dig?
Du vil blive forbavset, hvis du vidste, hvor mange uforberedte kandidater, jeg har haft til jobsamtale. Både nogle, der ikke har forberedt sig på selv samtalen og derfor har svært ved at svare på helt almindelige spørgsmål om arbejdsopgaver og kompetencer, og andre der har vist forbløffende mangel på viden om virksomheden eller branchen, de søger ind i. Det er helt i orden, at man ikke har svar parat på alle spørgsmål, men hvis det sker flere gange, virker det skidt. Find nogle af de svære spørgsmål, du måske vil blive stillet, og tænk så over et svar. Du kan få lidt hjælp her. Som forberedelse bør du også læse op på eventuelle nyheder om virksomheden og deres marked, samt lave research på de personer, du skal tale med. Prøv f.eks. LinkedIn eller Twitter, hvis du vil se mere om, hvem de er og hvad der interesserer dem.

Stiller du spørgsmål?
En jobsamtale er netop en samtale, og ikke et interview, som de siger på engelsk. Det er en dialog. Den handler ikke bare om din erfaring og dine kompetencer, men er også en test af din motivation for jobbet. Derfor skal du stille spørgsmål, fordi det viser, at du er interesseret og nysgerrig. Hvis altså ikke du stiller spørgsmål om ting, du burde vide på forhånd. Forbered gerne en liste af spørgsmål, som du kan stille, og som udover interesse også giver dig mere viden om jobbet. Gode spørgsmål er f.eks. “Er der bestemte opgaver, jeg får ansvaret for i starten af min ansættelse?”, “Er der særlige projekter, jeg vil blive knyttet til?” eller “Hvad er succeskriterierne for det første halve år i jobbet?”. Et andet spørgsmål, der kan være godt at stille, er “Er der områder, hvor I tror jeg mangler viden eller erfaring?” Så har du mulighed for at håndtere deres eventuelle bekymringer på stedet.

Husker du, at der forskel på selvtillid og arrogance?
Selvtillid er vigtigt. Du vil garanteret være nervøs før en jobsamtale, og det er du nødt til at acceptere som en naturlig ting. Du har ikke noget at tabe, så kast dig bare ud i det. Og husk, at de personer, du skal tale med, ikke er ude på at stille dig i et dårligt lys. Faktisk håber de, at du er løsningen på den udfordring, du skal have løst. Men husk, at selvtillid kombineret med dårlig forberedelse nemt kan opfattes som arrogance. Og så er du ude!

Udgivet i Jobsøgning, Rekruttering | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Sådan klarer du kollegernes brok

Udgivet den 12. juli 2017 af Morten Esmann

Jeg har tidligere skrevet om, hvor negativt det kan virke på dine kolleger, hvis du brokker dig. Det kan du læse her. Men hvad kan du egentligt gøre, hvis det er de andre, der jamrer? Her er 6 måder at tackle kollegernes brok:

Flygt. I længden er det ikke en holdbar løsning, men på kort sigt kan det være det bedste at gøre. Når brokkeriet begynder kan du gå ud og tage en kop kaffe, undskylde dig med et telefonopkald eller bare en gå en lille tur. Hvad som helst, der får dig væk fra brokkeriet.

Lad dig ikke rive med. Hold afstand til de negative personer og deres jammer. Mange gange vil du opleve, at brokkerne vil involvere dig ved at stille spørgsmål som ”Synes du ikke også det?”. Her gælder kun, at du ikke må give din negative kollega ret. Svar afvigende, eller slet ikke.

Spørg efter løsninger. ”Hvad kan du gøre ved det?” Et kort, åbent spørgsmål kan mange gange hjælpe din kollega med at tænke mere positivt – i det mindste her og nu. Og hvis det ikke får kollegaen til tænke på løsninger, har du i hvert fald gjort hvad du kunne. Slut samtalen positivt ved at sige noget i retning af ”Hvis der er noget, jeg kan hjælpe med, siger du bare til”.

Tilbyd din hjælp. I det hele taget skal du finde ud af, om din kollega brokker sig for brokkeriets skyld, eller om der faktisk er noget, du kan gøre. Hvis der er et reelt problem, vil dit tilbud blive taget imod med glæde. Og hvis det bare er varm luft, finder du jo ud af det.

Afled opmærksomheden. Hvis du synes at en samtale med en kollega er ved at tage en lidt for negativ drejning, kan du prøve at føre den hen på mere positive aspekter. Efter at have lyttet til en kollegas negative syn på flere ting, har jeg for nyligt haft held med at sige ”Det lyder som din dag ikke har været så heldig. Skal vi ikke tale om noget andet og mere muntert?”

Sig fra. Når alle mere eller mindre subtile forsøg fejler, kan det være nødvendigt at tale med store – og klare – bogstaver. Det er ikke alle brokkehovederne, der er klar over, hvor negativt de virker på andre, og så kan det være på sin plads, at du siger til, når du ikke gider stå model til mere.

Udgivet i Arbejdsliv | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Træt af dit job? Sådan klarer du den til drømmejobbet dukker op

Udgivet den 6. juli 2017 af Morten Esmann

Der kan være mange grunde til, at du har lyst til at skifte dit arbejde ud med et andet. Og sommerferien kan være et godt tidspunkt til at mærke efter, hvordan du egentlig har det på jobbet – og når arbejdet får lov til at komme lidt på afstand.

Du ved bedst selv, om du skal søge nyt job. Men skal du gøre det over hals og hoved, eller er det bedst at være tålmodig? Jeg har til Berlingske Business foreslået fem strategier, der kan hjælpe dig, mens du overvejer, hvad du skal gøre.

Læs dem her.

Udgivet i Arbejdsliv | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Ny podcast om karriereudvikling

Udgivet den 5. maj 2017 af Morten Esmann

Blandt de mange fede ting IDA laver, er nu også en serie af podcasts om teknologi, viden, karriere og personlig udvikling. Den seneste, der handler om karriereudvikling og jobsøgning, er netop offentliggjort.

Du kan blandt andet høre mine betragtninger om de særlige udfordringer og muligheder, der er forbundet med at få job og gøre karriere som ingeniør. Du kan også høre mig fortælle om nogle af de mest relevante redskaber til jobsøgning. Og så runder vi også lige nogle af udfordringerne på et arbejdsmarked i hastig forandring.

Du kan lytte til podcasten og læse show notes her.

P.S.: Vidste du i øvrigt, at IDA er på vej med et ugentlig podcast om teknologi, start-ups og den nyeste forskning. Vært på Techtopia bliver Henrik Føhns – kendt fra Harddisken.

Udgivet i Arbejdsliv, Arbejdsmarked, Jobsøgning, Uncategorized | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Held er ikke en strategi

Udgivet den 7. april 2017 af Morten Esmann

Da jeg for ganske nylig skiftede job, var der er en kollega, der lykønskede mig og sagde ”hvor er du heldig”. Men det havde hun jo ikke ret i. At jeg havde fået et nyt godt job, var ikke – i hvert fald ikke ret meget – et spørgsmål om held. Jeg fik jobbet, fordi jeg var målrettet, koncentreret og kompetent.

Min kollegas reaktion fik mig imidlertid til at tænke på, hvad det er der gør, at nogle mennesker tilsyneladende har nemmere ved at gøre sig attraktive for nye arbejdsgivere end andre med samme kvalifikationer og baggrund. Er det bare held, eller skal der mere til?

Jeg tror du kan opsøge heldet. Hvis du har en defensiv tankegang og tænker at det bliver svært at finde et nyt job, sender du helt sikkert ikke de signaler eller gør de ting, der kan hjælpe dig videre. Hvis du omvendt både tænker og viser, at det bliver en spændende proces, er jeg sikker på at heldet har nemmere ved at finde frem til dig.

Hvis du vil skabe dit eget held, er der fire ting, du skal gøre.

Lav en plan

En plan for din jobsøgning er en meget pragmatisk måde at opsøge heldet. Planen skal indeholde et klart defineret jobmål, en detaljeret beskrivelse af de handlinger, der skal til, samt en oversigt over de metoder og teknikker, du vil bruge.

Vær til stede

Inden du graver dig alt for meget ned i planen og får tunnelsyn, skal du huske at komme op efter luft af og til. Du skal med andre ord vise dig for andre og være til stede. Du skal netværke og være åben for, at der kan være flere måder at nå dit mål. Vær opmærksom på, hvad der ellers dukker op. Hvis du fokuserer for meget på, hvad du har planlagt at gøre, risikerer du at overse muligheder, der ellers ligger lige for næsen af dig. Når du netværker, får du masser af input, der ikke ved første øjekast er specielt interessante, men som du alligevel skal udforske. Du ved aldrig, hvad de kan føre til.

Regn med at vinde

Der var engang en psykolog, der sagde til mig, at det er svært at være sur, mens man siger til sig selv at man er glad. Om det passer, ved jeg ikke, men jeg ved at det hjælper på heldet, hvis du fokuserer på det positive i din jobsøgningsproces. Du skal fejre succeserne og tale om, hvordan din verden ser ud, når du har fået dit nye job. Tro mig, det er ikke bare floskler. Det virker!

Accepter, at det ikke altid går godt

Det sidste råd er enkelt. Tingene går ikke altid din vej og du kommer til at opleve modgang. Når det sker er der ikke andet at gøre, end at fokusere på de positive resultater, strategien før eller siden vil føre til, hvis du holder fast i den. Din strategi lykkes ikke altid, og netop derfor skal du have en.

For husk: Held er ikke en strategi!

Udgivet i Arbejdsliv, Arbejdsmarked, Jobsøgning | Tagget , , | Skriv en kommentar

Nej, jeg kan ikke skaffe dig et job

Udgivet den 5. april 2017 af Morten Esmann

Jeg fik en invitation via LinkedIn:

”Kære Morten Esmann. Jeg er desværre blevet opsagt for nylig og er derfor i gang med at søge nyt job. Jeg tænkte, at der måske er muligheder der, hvor du arbejder. I så fald vil jeg bede dig om, at tænke på mig. Jeg vil også gerne komme til et møde med dig, hvis det har interesse.”

Hun har begrundet sin invitation, og det er den allerførste forudsætning for at jeg overhovedet interesserer mig for henvendelser fra fremmede.

Alligevel var min første indskydelse at ignorere henvendelsen. Jeg kendte ikke personen, der skrev til mig, jeg vidste ikke, hvorfor hun netop havde valgt at skrive til mig (havde hun i øvrigt skrevet målrettet til mig, eller var der tale om en copy-paste tekst?). Det fremgik ikke, hvilken type job hun søgte, og egentligt vidste jeg ikke, hvad hun ville. Altså, bortset fra at få et job, hvilket nærmest var det eneste, jeg ikke kunne hjælpe hende med. Det var et rigtig godt eksempel på dårligt netværksarbejde.

Min faglige interesse blandet med lidt nysgerrighed gjorde, at jeg skrev tilbage og spurgte, hvad hun ville. Det viste sig, at hun havde et ønske om at komme til at arbejde med karriereudvikling, og havde hørt om mig fra en tidligere kollega, der mente, at jeg måske kunne hjælpe. Hvis jeg havde fået de oplysninger fra starten, var jeg helt sikkert mere indstillet på at hjælpe hende med nogle ideer og et par navne. Nu var hun bare heldig, at jeg den dag havde tid til at reagere på en upersonlig henvendelse.

Når nogen spørger mig om noget, er min naturlige reaktion et ønske om at kunne give et godt svar. Når nogen spørger mig om et job, er der ikke noget, jeg hellere vil, end at finde et til dem. Det er bare ikke ret tit, jeg kan. Og når jeg ikke kan opfylde en andens ønske, giver jeg sjældent noget konstruktivt svar. Det er sikkert ikke bare mig, der neutralt vil svare: ”Vi har desværre ingen ledige stillinger lige nu”. Og så er personen i den anden ende jo ikke kommet et skridt længere. Nærmest tværtimod, for hun har (op)brugt en netværkskontakt, der kunne have været nyttig,

Vi lever i en tid stærkt præget af online fællesskabernes lokkende tilbud om hurtig kontakt til hvem som helst. Jeg anbefaler, at man tænker sig om. Hvis du bruger upersonlige metoder til at få kontakt med et andet menneske, er det ekstra vigtigt, at du gør din henvendelse personlig og vedkommende. Hvis du sender en upersonlig standardhenvendelse, er det nøjagtigt, hvad du får igen.

Hjælp mig med at hjælpe dig
Fortæl mig, hvem du er og hvad jeg kan gøre for dig. Jeg har måske ikke et job til dig nu, men hvis du henvender dig på den rigtige måde, med den rigtige information, er det nemmere for mig at se, hvor jeg kan hjælpe dig. Og måske husker jeg dig, når jeg faktisk har et job på hånden.

Hvis vi ikke kender hinanden, og du vil spørge om min hjælp, er mine råd følgende:

  • Gå forsigtigt til værks. Forklar tydeligt, hvorfor du henvender dig til netop mig. Har vi mødtes før, skal du nævne hvor.
  • Gør det let for mig at svare dig. Skriv tre-fire linjer om din baggrund målrettet mig, så det er nemmere for mig at målrette mit svar.
  • Gør dit ønske tydeligt. Skriv præcis, hvad du har brug for hjælp til. ”Jeg ved, du har arbejdet som karriererådgiver i mange år og jeg tænkte, at du måske kan give mig nogle ideer til, hvordan jeg kan udvikle mig i samme retning. Måske kender du nogle virksomheder, jeg kunne tage kontakt til”.
  • Spørg ikke efter et job. Hvis du ikke kender mig ret godt, kender jeg jo heller ikke dig og vil med stor sandsynlighed ikke sætte mit navn på spil ved at anbefale dig til en virksomhed.

Hvordan henvender du dig, når du bruger netværket til jobsøgning? Har du nogen gode tips, du vil dele?

Oprindeligt postet på IAKs blog i juli 2011.

Udgivet i Jobsøgning, Netværk | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Sælg dig selv til en telefonsvarer

Udgivet den 23. februar 2017 af Morten Esmann

Jeg synes det er en god ide, at du ringer og får information, inden du søger et job. Hvis du har læst de seneste ugers indlæg, er du nok ikke i tvivl om det.

Hvis du også har fulgt mine råd, har du sikkert været ude for, at du ikke får fat i kontaktpersonen, men vedkommendes telefonsvarer. Derfor tænker jeg, at det kan være nyttigt på forhånd at overveje, hvad man skal sige. At du skal sige noget er nemlig ikke til diskussion. Læg ikke røret på uden at indtale en besked.

Start med detaljerne. Nævn først dit navn og den stilling, du ringer angående. Fortæl derefter, hvorfor du ringer. Hvad er det, du gerne vil have information om?.

Du skal sige tilstrækkeligt, til at man kan adskille dig fra de andre ansøger. Det kan være så enkelt som:

Jeg hedder Morten Esmann og har set, at I søger en bygningsingeniør med speciale i energimålinger. Det er præcis den type job, jeg foretrækker, men inden jeg sender min ansøgning er der nogle spørgsmål om opgavernes karakter, jeg gerne vil tale med dig om.

En typisk fejl er, at man er for kedelig og siger for lidt på en telefonsvarer. Ud over ovenstående er der i hvert fald plads til en sætning mere. Det kunne være noget i retning af ”hvis du kan bruge en ingeniør, der brænder for klimavenligt byggeri, passer vi godt sammen.”

Slut af med noget i retning af ”..mit nummer er xx, og du er velkommen til at ringe, men jeg vil under alle omstændigheder ringe tilbage til dig senere.”

Har du overvejet, hvordan du præsenterer dig bedst på en telefonsvarer? Eller hvad med din egen telefonsvarerbesked. Lyder den professionel?

Udgivet i Jobsøgning | Tagget , | Skriv en kommentar

Hvad spørger du om, når du ringer?

Udgivet den 20. februar 2017 af Morten Esmann

Forleden skrev jeg om udfordringerne ved at ringe til en potentiel arbejdsgiver. Mange finder det svært at ringe – selvom arbejdsgiveren faktisk har opfordret til det i jobannoncen.

I seneste indlæg lovede jeg at komme med eksempler på konkrete spørgsmål du kan stille, så here goes…

Mit første og vigtigste råd går på, hvad du ikke skal gøre. Du skal nemlig ikke spørge om du kan få jobbet. Du skal heller ikke spørge, om det kan betale sig at søge jobbet. Selvom du tror, at dine kompetencer ikke helt matcher ønskerne i opslaget, bør du søge alligevel, hvis du mener, at jobbet er interessant og relevant. Desuden giver det jo heller ikke særlig meget kredit, hvis du signalerer, at du måske ikke rigtigt orker at søge. Hvad tror du så svaret bliver?

Til gengæld skal du stille spørgsmål, der giver dig viden og information, som kan gøre din ansøgning endnu mere målrettet og præcis. Hvis du samtidig stiller spørgsmål, der viser, at du har reflekteret over, hvordan du kan passe ind i jobbet, øger det chancen for, at der bliver lagt mærke til dig. Arbejdsgiveren kan høre, at du er interesseret og har en reel grund til at ringe.

Hvad du så skal spørge om, kommer mest af alt an på, hvad du gerne vil vide. En tommelfingerregel er dog, at du skal stille åbne spørgsmål. Kan man nemt svare ja eller nej på dine spørgsmål, får du ikke meget at vide.

Ellers vil jeg anbefale dig spørgsmål som:

  • Hvilke af de nævnte opgaver fylder mest?
  • Er der kompetencer, du især gerne vil have, at jeg fremhæver i ansøgningen?
  • Hvilke opgaver vil jeg få i starten af min ansættelse?
  • Er der bestemte projekter, der ligger og venter på mig?
  • Hvad er succeskriterierne de første seks måneder?
  • Har I nogle særlige udfordringer, jeg skal være med til at løse?

Til sidst en opfordring: Du kan sagtens komme ud for, at bliver spurgt om din baggrund og erfaring. Derfor skal du have din korte, målrettede præsentation klar. Du skal vide, hvad du vil sige, når du bliver spurgt.

Hvilke spørgsmål stiller du, når du ringer?

Udgivet i Jobsøgning | Tagget | Skriv en kommentar

Kan det betale sig at ringe, før du søger job?

Udgivet den 13. februar 2017 af Morten Esmann

– Hvis bare der var flere, der ringede, ville jeg få nogle bedre ansøgninger.

Så klart var svaret, da jeg spurgte en tidligere kollega, der som afdelingsleder i en IT-virksomhed ansatte seks nye medarbejdere sidste år. Til hver af stillingerne fik han mellem 75 og 200 ansøgninger. Han havde i hver eneste jobannonce skrevet sit telefonnummer, så potentielle ansøgere kunne ringe til ham. Det gjorde under 20 %.

Langt de fleste finder det udfordrende at ringe til en potentiel arbejdsgiver. Mennesker, der uden videre kan tilbringe både halve og hele timer med at sludre med bekendte i telefonen, bliver pludseligt tilbageholdende, når det er et job, der er på spil.

Det er egentligt ikke så mærkeligt, for det er jo en afgørende samtale, hvis den kan føre til et job, og hvad nu, hvis man dummer sig? Nogle er måske utrygge ved at sælge sig selv, mens andre har haft en negativ oplevelse med en arbejdsgiver, der ikke var interesseret i et opkald. Det må bare ikke få den konsekvens, at du ikke ringer, inden du skriver ansøgningen. Det en nødvendig samtale, fordi den netop kan øge mulighederne for at få jobbet.

Det er helt normalt, at stille sig spørgsmål som f.eks.

  • Kan jeg tillade mig at ringe?
  • Bliver de ikke sure over, at jeg forstyrrer?
  • Gider de overhovedet tale med mig?

Min erfaring, og det jeg hører fra folk, der bruger telefonen som et aktivt redskab i deres jobsøgning, siger mig at svarene er klare: Ja, Nej og Ja.

Husk blot, at du får den bedste respons, hvis den person, du taler med, får det indtryk, at du ringer for at få mere at vide om jobbet, og ikke bare for at gøre opmærksom på dig selv. Det sidste giver minuspoint, mens det første signalerer oprigtig interesse. Desuden understøtter nogle relevante spørgsmål det egentlige mål med at ringe, nemlig at blive klogere.

Dit mål er at få information om jobbet, der ikke fremgår af jobannoncen, og som kan gøre det nemmere for dig at skrive en målrettet ansøgning – og en ansøgning, der skiller sig ud fra de andre, fordi du ved noget andre ansøgere ikke ved. Hvis du stiller de rigtige spørgsmål, øger du dit kendskab til arbejdsgiverens behov og motiver.

Hvad skal du så spørge om? Hvilke spørgsmål giver dig den bedste viden? Jeg kommer med nogle bud i mit næste indlæg, men lad mig allerede nu høre fra dig, hvis du har nogle gode ideer.

Udgivet i Jobsøgning | Tagget , | 1 kommentar